Turister i Herat fik endelig en seværdighed

Medie: Kristeligt Dagblad

2012: 14. januar kom en historie om en tankevækkende og kuriøs sag: En potentiel turistmagnet i det vestlige Afghanistan. Tag endelig ud og se med. Der er rejsevejledning i bunden af artiklen.

Et enestående, ny restaureret citadel i den vestafghanske by Herat er netop åbnet. Nu venter man på turisterne.

Af Keld Broksø
keld@kb-kommunikation.dk

HERAT. Turister i Afghanistan?

Det lyder det som en vittighed, når positive nyheder fra det krigshærgede land er lige så sjældne som en ukorrupt, afghansk politiker. Men her er en god nyhed: En turistseværdighed af de store er åbnet: Et enestående citadel med de første grundrids fra 1415, og med en historie for stedets militære betydning tilbage til Alexander den Stores erobringer 300 år f.Kr., hvor han byggede et fort. Citadellet vidner om afghansk storhed, og et vigtigt stop på handelsvejen Silkeruten. FN's organisation UNESCO vil sikre verdens kulturarv, og har bakket op om en tre år lang renovering. Aga Khans fond har spyttet i kassen, så det har været muligt at rejse - efter afghanske forhold - svimlende 15 millioner kroner til 300 hundrede afghanske byggearbejdere, materialer samt internationale arkæologer og arkitekter.

Denne skribent besøgte også citadellet midt i byggeriet i 2010, og da lå tanken lige for: De bliver aldrig færdige! Det store område er 250 meter bredt, har 18 tårne og 2 meter tykke stenmure, og for et par år siden var det noget roderi. Stilladser af tyk bambus var surret sammen med tovværk, som ville give et dansk arbejdstilsyn nervesammenbrud. Det meste byggeri og renovering af dekorationssten og tegl blev ordnet udelukkende med langsommelig håndkraft. Fint tremmeværk blev genskabt ved vinduer, og nye søjler blev rejst. Tonsvis af affald, sammenstyrtede murbrokker og jord og store regnvandssamlinger skulle også fjernes.

Men sidst på året i 2011 kom hvid røg ud i internationale medier om, at Herat havde valgt at trodse alle besværligheder. Byen kunne endelig kunne holde en officiel åbning trods jævnlige bomber fra Taleban, et korrupt, politisk system og en fattigdom, som er et argument for at bruge penge på mennesker frem for på gamle sten. Men citadellet betyder noget for Herat. Og ved åbningen bar talerne præg af håb for stedets fremtid som en turistmagnet.

I dag viser museet fundene fra citadellet frem. Der er udsøgt metalarbejde og keramik, illustrerede, gamle manuskripter og et mindesmærke fra det fjortende århundrede. En del blev fundet ved udgravninger sideløbende med renoveringen. Også et badeområde, hamam, med dekorerede vægge med påfugle hører til området, men smukkest er udsigten over Herat fra Citadellets øverste mure. Her forstår man den militære og historiske betydning, som også NATOs generalsekretær, Anders Fogh Rasmussen, nævnte på en lynvisit i citadellet i maj 2011.

Historiske billeder
Citadellet er et imponerende bygningsværk bygget op i mudderfarvede sten med lagerrum med kuppellofter fra en svunden tid, løbegange, tårnværelser med rester af vægmalerier, fangehuller, skatkamre, modtagelsesrum for prinser, men også en em af fantastiske fortællinger om tumult og kampe om handelen på silkeruten samt bølger af plyndring.

Med den fremtrædende plads midt i byen har citadellets forfald stirret Herats indbyggere i øjnene som tegn på håbløshed. Ajmal Maiwani, direktør for den amerikansk og tysk støttede Aga Khan fond, ser derfor også en psykologisk funktion af genopbygningen. Den viser Herats indbyggere, at noget begynder at fungere igen!

Også i 1970erne forsøgte UNESCO en restaurering, men den blev afbrudt af Sovjets invasion i 1979. Talebans tyranni før den amerikanske invasion i 2001 gav mere ødelæggelse, men citadellet fik én gang til en militær funktion som base for afghanske styrker fra 2001. Først i 2006 blev citadellet overdraget til det afghanske kulturministerium, og renoveringen blev planlagt.

Nu er bekymringen om de afghanske myndigheder kan beskytte citadellet, når internationale styrker forlader Afghanistan ved udgangen af 2014. Den amerikanske ambassadør i Afghanistan, Ryan Crocker, var optimistisk ved åbningen. Han talte om hippietidens turistrejser, hvor han selv var med. Allerede den gang besøgte han citadellet og undrede sig over dets dårlige stand.

Men ambassadøren understregede, at citadellet repræsenterer en svunden afghansk storhed, som Afghanistan vil finde igen.

Fakta når turen går til Herat i Vestafghanistan
Udenrigsministeriet advarer mod militsgrupper. Hvis man absolut vil rejse, som denne skribent jævnligt har gjort gennem en snes år, så kan man følge sporet fra 70ernes hippier. Dvs. man kan flyve til Kabul fra København med et enkelt flyskift, som kan ske flere steder i verden. Fra Kabul er der lokalfly til Herat eller man kan (mere risikabelt pga. krig og røvere) hyre en bil med chauffør eller tage en eksotisk bustur gennem 640 kilometer smukke, barske landskaber samt krigsarrede byer. Husk visum via Afghanistans ambassade i Oslo. En anden mulighed er at flyve til Teheran i Iran, tage lokalfly til ørkenbyen Mashad, og derfra praje taxa et par hundrede kilometer til den afghanske grænse, og derefter igen praje ny bil på den afghanske side et par hundrede kilometer mod Herat. Det er ingen smuttur! Men med tilstrækkelig eventyrlyst kan det anbefales. Der er udmærkede hoteller i Herat, et internationalt miljø af udsendte og flest venlige, gæstfrie afghanere. Og så naturligvis et mindretal, som med terroraktioner begrænser bevægelser ud i dele af oplandet. Hvis det ikke lyder afskrækkende kan vi sige "velkommen til en seværdighed i Herats citadel".