Rigmand og præsident er kamphanerne i Georgien

Medie: Information

30. juli 2012: Her er min reportage fra en georgisk multimilliardærs villa, som får den danske strandsvejs ditto til at ligne hundehuse. Bidzina Ivanishvili hedder manden, som med milliarderne stræbte efter magten - og blev premierminister i oktober 2012.

En fantastisk historie, som betød, at tv-programmet DR1 Deadline interviewede mig direkte på TV 20. september 2012.

Af Keld Broksø

Den georgiske mangemilliardær Bidzina Ivanishvili har bygget noget der ligner en hybrid mellem Månebase Alpha og et koncernhovedsæde. Men det er bare en privat villa. Selv om pengene rækker langt i Georgien, er det et grotesk syn han har skabt. Bygningskomplekset knejser på en bakketop hævet over hovedstaden Tbilisis faldefærdige rønner og almindelige mennesker, hvis månedslønninger er på få tusinde kroner.

Georgiens rigeste mand, siger de lokale med stolthed. Man tror dem, når de peger op på bakketoppen, hvor livet og udsigten er ud af en anden verden end den, som findes i de mange charmerende, men faldefærdige huse fra slutningen af 1800-tallet.

Ivanishvilis milliarder ændrer nu Georgiens politiske liv fuldstændigt: Han vil overtage Georgien politisk. Og han lægger ikke skjul på, at netop hans rigdom gør det muligt.

»Mine penge betyder, at jeg er den eneste frie person her. De kan ikke kontrollere mig,« har han sagt.

'De' er i høj grad præsidenten siden 2004, Mikhail Saakasjvili. En gang Vestens demokratiske yndling, nu en mere tvivlsom, magtfuldkommen mand i et bomstærkt præsidentstyre, hvor næsten intet sker uden præsidentens godkendelse. Præsidenten vil samtidig ind i det gode selskab i NATO, og væk fra det Rusland, som siden 2008 har haft væbnet kontrol med de to provinser, Abkhasien og Sydossetien.

Så langt er hovedmodstanderne enige, men Georgisk politik handler nu om for eller imod præsidenten eller Ivanishvili.

Og den har absurde udslag. Præsidenten fik taget Ivanishvilis statsborgerskab fra ham før nytår, da den politiske trussel gik op for ham. Begrundelsen var, at Ivanishvili også har fransk statsborgerskab, men præsidenten har kun vundet første omgang. For få dage siden lykkedes det nemlig Ivanishvilis støtter i parlamentet at få et ændringsforslag gennem en førstebehandling, som præcis tillod georgiskfødte EU-borgere at blive valgt ved parlamentsvalget i oktober. Kattelemmen er åben igen for Ivanishvili, som tordner videre mod præsidenten.

Ivanishvilis rigdom er så anti-jantelovsagtig, at den frem for at virke frastødende og vulgær i Georgien i stedet er et politisk aktiv. Med Ivanishvili kan alt lade sig gøre, synes budskabet at være. Hans parti hedder da også Georgiens Drøm.

Rigmandsfæstning
En stedkendt mand viser hemmelighedsfuldt vej gennem et net af stier i en slidt botanisk have og ind i hjertet af Ivanishvilis verden, så man kan se, hvad georgiske drømme kan føre til.

Bevogtet? Ja, men ingen vagter løsner skud eller råber faretruende.

Skal man beskrive Ivanishvilis postmodernistiske hjem, kan man begynde med den runde elevatorskakt i glas. I Rundetårns højde fører den fra en enorm hall på øverste etage og seks etager ned i en pool med små øer og vandfald. Eller man kan starte med den runde tilbygning i flere etager med en helikopterlandingsplads på toppen. Eller man kan fortabe sig i en glasrotunde med en globuslignende, gigantisk glaskugle indeni, hvis formål fortaber sig i rigmandens hemmeligheder. Det siges, at han har sit eget køleanlæg til importerede pingviner her, mens andre fantasifulde bud går på en eksotisk have med egen klimastyring.

Vi går tættere på, men bliver venligt bedt af et par gartnere om ikke at nærme os hovedindgangen. Herfra kan man kun kan fantasere om bilernes værdi i garagen ligesom den kunst (herunder Picasso-malerier), som Ivanishvili køber på internationale auktioner.

Velgørenhed truer præsidenten
Rigmanden kunne nøjes med at bruge pengene på sig selv og sit hus, der fortsat bygges på. Men det øger problemerne for præsidenten, at Ivanishvili også er blevet en national helt på velgørenhed.

I hans hjemby Chorvilla har han opkøbt huse til beboerne, bygget og givet penge til nygifte og betalt deres bryllupper. Han har betalt til kirkeprojekter som guldkuplen på Tbilisis kæmpe vartegn, Treenigheds Katedralen, og renoveringen af 500 skoler foruden tilskud til lave statslønninger og sågar militærstøvler, som han mente var under al kritik. De færreste har derfor noget grimt at sige.

»En god mand,« lyder skudsmålet fra ældre georgiere, som lader livet gå sin lediggang over et spil backgammon på byens pladser med direkte udsigt fra floddalen og op til præsidentpaladset på den ene side – og præsidentens modstander Ivanishvilis pragtpalads på den anden side.

»Jeg vil stemme på Georgiens Drøm. Det er skammeligt, som man behandler Ivanishvili,« siger Irakili Melikidze, en midaldrende arbejdsløs over sit backgammonspil.

Præsidenten er skurken her og længere nede ad gaden i Ivanishvilis toprenoverede partihovedkvarter. Det emmer af effektive, målrettede kampagner mod præsident Saakasjvili. Og kampagnepengene? De mangler naturligvis heller ikke, for målet er klart:

Ivanishvili vil være ministerpræsident. Og selv om han endnu ikke selv har udtalt sig så kategorisk, spås han også senere at ville indtage præsidentpaladset, der nyrenoveret står som næsten en kopi af Berlins nye Rigsdag med glaskuppel og flag vejende over Tbilisi. Politifolk er stationerede for hver 100 meter hele vejen op til præsidentens bolig. Men fysisk beskyttelse er ikke nok til at sikre den nuværende præsidents jerngreb om landet, når Ivanishvili med sine milliarder stjæler billedet.

Blandt Forbes milliardærer
Den 56-årige Ivanishvili er nummer 153 på magasinet Forbes nye milliardærliste med en formue på 6,4 milliarder dollar (ca. 38,5 mia. kr.). Han er fra fattige kår i landsbyen Chorvilla, men blev ingeniør og økonom i Moskva, hvor han opbyggede en formue på computere og trykknaptelefoner, efterfulgt af handel med metalminer, bankforretninger samt opkøb og salg af virksomheder samt hoteldrift og en detailkæde i Rusland.

Hans politiske program kan synes vagt og populistisk, men det virker: Lykkes det ham at blive premierminister ved parlamentsvalget i oktober, vil han kun beholde posten i to år. Derefter vil han gå af igen efter at have skabt et uafhængigt retssystem og have bremset korruptionen.

Han vil være ministerpræsident for at redde nationen fra et snigende diktatur. Og her kunne kampen ende mod præsidenten. Men præsidentens anden og ifølge loven sidste valgperiode udløber allerede i 2013, hvorefter iagttagere vurderer, at præsidenten vil søge forfatningsændringer, så han kan fortsætte styret fra en ny og stærkere position som ministerpræsident. Derfor er posten som ministerpræsident og parlamentsvalget vigtigt for at forstå spillets første runde mellem de to kamphaner, rigmanden og præsidenten.

Meningsmålinger giver op til 30 procent til Ivanishvili. Støtten stiger, og hans kamp for at bevare sit georgiske statsborgerskab får nu overvældende støtte. Derfor handler det eksisterende styre nu også desperat. Styret møder kritik fra Amnesty International for at prøve at bremse Ivanishvili med mere tvivlsomme midler end 'blot' mediekontrol. Støtter er blevet udspurgt så aggressivt af politiet i et par timer, at de har følt sig økonomisk truet, fordi deres personlige forhold blev endevendt. Ligeledes er de blevet udspurgt om deres politiske aktiviteter.

Der var for nylig også en demonstration fra Georgiens Drøm, hvor demonstranter blev fjernet med vandkanoner.

Kontakter mistænkeliggøres
Områderne Sydossetien og Abkhasien, som efter en kort heftig krig i 2008 nu er under russisk kontrol, spiller også ind i præsidentstyrets kamp mod Ivanishvili. Regeringen mistænkeliggør Ivanishvili, fordi han byggede sin formue op netop i Rusland. Derfor beskyldes han for at tjene Ruslands interesser. Præsident Saakashvili nævner sjældent Ivanishvilis navn, men taler om »mørke kræfter«, som styres af russiske finanser.

Det afviser Ivanishvili selvfølgelig. Og han bruger stadigt smartere kneb i kampen. Han inviterede hele Tbilisis diplomatkorps til sin private fæstning på bakketoppen i protest mod, at præsidenten vil fratage ham statsborgerskabet.

Præsidenten skulle derpå forklare sig. Opgaven fik præsidentens sikkerhedsrådgiver, Giga Bokeria. Han påstod, at Ivanishvili vil købe stemmerne af georgiske borgere. Desuden vil hans rigdom, som nogle skønner udgør en tredjedel af Georgiens nationalprodukt, »korrumpere den politiske proces«.

Styrets frygt er, at Ivanishvili gør Georgien til rigmændenes legeplads. Den frygt understøttes af, at den amerikanske mangemilliardær, Donald Trump, netop har været i Tbilisi samt i oliehavnen Batumi ved Sortehavets kyst. Her har Trump afsat en kvart milliard dollar til to nye højhuse Trump Towers.

Oliehavnen, som udskiber aserbajdsjansk olie til resten af verden, har før oplevet rigmænd. Heriblandt danske Jan Bonde Nielsen. Dengang beskyldte præsidenten ham for at støtte løsrivelsestendenser omkring regionen Adzjarien, som huser olieterminalen.

Befolkningen undrer sig over rigmandsvældet i Georgien med en købekraft på en ottendedel af Danmarks. Og få kilometer fra Ivanishvilis private fæstning er der i Gori et museum for Ivanishvilis landsmand, den tidligere sovjetdiktator Stalin. Hvis Stalin så superkapitalismen nu måtte han konstatere, at hans ideologiske fjender er tæt på at sejre totalt.