Pengemuren – 2011 - spændingsroman

Den danske olieekspert Harry Lowell står på kanten af en pensionering. Olierigdommene ved Det Kaspiske Hav og i Nordsøen er rammen om et helt arbejdsliv, da planen om en tilbagetrukket tilværelse i København ryger på gulvet. Et attentat og et mord kickstarter en sidste, professionel mission.

Harry Lowell og hans nærmeste bliver fanget i et blodigt spil om magten over oliemilliarder på tværs af Europa til Kaukasus, som konkurrerer med Rusland midt under Europas voksende satsninger på grøn energi. Harry Lowell kommer på en forfærdelig rejse. Selv hans børn får ubehagelige roller, mens Harry Lowell presses frem mod mål, som andre sætter for ham. Hvem der er ven og fjende er ikke entydigt, mens han hiver nye oliekontrakter i land – og forsøger at forstå to forbrydelser.

»Pengemuren« er en storpolitisk historie og en voldsom fortælling om grådighed, løgn, lidenskab, samvittighed, kærlighed – og mangel på samme.

Pengemuren – pressen skriver:

Merete Trap på Litteratursiden.dk: "Penge, magt, olie og korruption i et hæsblæsende tempo. Stærk underholdning til læsere med hang til en god spændingsroman. (...) Vi har antihelten Harry Lowell, som er i pensionsalderen, men samtidig ved at gå i panik, ved tanken om den kedsommelige og tomme pensionisttilværelse der venter forude. Samtidig har vi en handling med højt tempo, som drejer sig om de enorme pengesummer der kan flyde med olien fra øst til vest. Endelig har vi en håndfuld skurke, hvor den ene er mere glat og uigennemskuelig end den anden. (...) Jeg vil især anbefale denne bog til mænd, med hang til spænding i samme kategori som Andy McNab og Fredrick Forsyth.
http://www.litteratursiden.dk/anmeldelser/pengemuren-af-keld-broksoe

Jannik Lunn i Bogpusheren.dk under overskriften "Olie-thriller": Keld Broksøs Pengemuren er en international thriller (...) Det er ikke helt få af romanens hovedpersoner, der må lade livet under de mange dramatiske hændelser, og der er spænding på til de allersidste sider. Pengemuren er en flot og velfortalt spændingsroman, og man mærker, at journalisten Broksø må have foretaget en omfattende research, eller også kan han skrive så overbevisende, at læseren tror på hans historie. Afgjort en anbefalelsesværdig thriller!"

Zenia Johnsen i Bibliotekernes lektørudtalelse fra DBC: "Thriller med oliebranchen som ramme for en historie, der vil fornøje læsere med interesse i storpolitisk spænding og intriger. Broksøs 3. roman er en underholdende thriller om kampen over olie, gas og rørledninger. (...) En spændingsroman om grådighed, bedrag, lidenskab, sorg og olieinteresser. Handlingen kan karakteriseres som hæsblæsende og tager læseren med gennem Norge, Danmark, Polen, Tyrkiet og Aserbajdsjan. Handlingen er lidt kompliceret men velkonstrueret, så man ikke hægtes af. Pengemuren har en storpolitisk nerve og er i den kategori af samfundsdebatterende thrillere, som også mestres af fx danske Leif Davidsen og Lars Ørlund. Samlet konklusion: En spændende og aktuel samfundsdebatterende thriller om især olieinteresserer og de problemstillinger, der knytter sig hertil."

Anmeldelse i Bogsyn.dk: "Keld Broksø skriver meget levende og engageret, og hans thriller lægger godt op til delplots og klimaks igennem en fornuftig håndtering af spænding, dialoger og beskrivelser. Som en ægte thriller antydes det i begyndelsen af bogen, at vi venter os det helt store spændingsmomentum i bogens sidste halvdel, og det slår skam heller ikke fejl." http://www.bogsyn.dk/index.php/pengemuren.html

Holger Ruppert i Lokalavisen Frederiksberg: "Et godt plot, masser af action, spænding og underholdning præger "Pengemuren", som også er tankevækkende, fordi forfatteren beskriver det beskidte internationale spil, når der er store, økonomiske interesser på spil. Vor ven Harry, nok så slidt i kanterne, får pludselig et supertilbud og overlever mirakuløst et bombeattentat. Et forlist ægteskab, store børn han føler han har svigtet, en elskerinde han er træt af, og så pludselig kan han blive styrtende rig."

Jens Kristian Lütken i Fokus Europa – Europabevægelsens nyhedsbrev: "Bogen giver et troværdigt indblik i kampen mellem EU og Rusland om, hvem der skal kontrollere Det Kaspiske Havs enorme olieressourcer. Samtidig er thrilleren også et realistisk billede af, hvordan en styrtende rig elite og magtfulde klaner styrer et af verdens mest olierige lande. Broksø formår med stor præcision at ramme den stemning af røverbule og Klondyke som Aserbajdsjan er indbegrebet af. Bogen er i det hele taget godt researchet, og helt uden de mange faktuelle fejl og tilsnigelser der ellers præger genren. (...) Broksø formår at levere en solid politisk thriller, som både underholder og gør læseren klogere."

Andreas Krog i Bogblogger.dk: "Keld Broksø formår at give historien nerve og gøre personerne levende og troværdige. Han går hverken for langsomt eller for hurtigt frem i fortællingen. (...) På de sidste 100 sider er der aktion for alle pengene, når hovedpersonen og hans hjælpere jages som vilde dyr." http://bogblogger.dk/?p=7872

Lars Ole Sauerberg i Jyllands-Posten - under overskriften "Global thriller – en trojansk hest: "Keld Broksøs historie har kimen til en effektiv Frederick Forsyth-agtig international spændingsroman."

Video om Pengemuren:

Derfor kom en spændingsroman om olieindustrien – og Aserbajdsjan:
- for dig der undrer dig over, hvad der er spændende ved olieindustrien?

I "Pengemurens" indledende øvelser lå et spørgsmål i baghovedet: Hvorfor skulle lige oliebranchen være ramme om en thriller?

Da "Pengemurens" første kapitler blev skrevet, skete det ikke fra olielandet Aserbajdsjan, men derimod fra en solrig balkon (i februar) i den tyrkiske by Alanya, hvor en god kammerat stillede en lejlighed til rådighed. Et stykke derfra, i havnebyen Ceyhan, var der i 2006 begyndt at løbe olie gennem den nye rørledning Baku-Tiblisi-Ceyhan. Forbindelsen mellem Baku i Aserbajdsjan til Tyrkiet var dermed etableret. Nogle år forinden besøgte jeg Aserbajdsjan, og der lå research, radioprogrammer og artikler parate til at digte videre på en eksisterende, virkelig historie.

Det var til debat at få olien længere ud mod Europa via andre rørledninger og udenom Rusland. En langt kortere rute gennem Georgien og Armenien var en mulighed, som dog ville kræve seje forhandlinger på tværs af en fastlåst politisk og militær situation.

Der var mulighed for at lade de forhandlinger i Pengemurens fiktive verden foregå bl.a. i Alanya, hvor jeg var på det tidspunkt. Tyrkiske stemninger, lugte og lyde kom med i Pengemurens kapitler, for historien er ikke tænkt som en lærebog i krigene om olie; Hertil er der digtet alt for meget videre på kendsgerningerne. Ikke mindst fordi bogen i lige så høj grad handler om mennesker.

Der skulle ansigter, skæbner, frygt, håb, grådighed, kærlighed (og en smule sex) med til at give historien tyngde. Mennesker, som man kan identificere sig med, skulle skabe begivenhederne. Målet med Pengemuren er helt simpelt at skabe en god, menneskelig historie med baggrund i en del tilstræbte, virkelighedstro scenarier og problemstillinger.

Men hvorfor nu olie?

"Pengemuren" blev skrevet lige op til, at det olierige Mellemøsten eksploderede i oprør over korrupte, diktatoriske regimer. Timingen var tilfældig, men de forskellige oprør og deres usikre resultater understreger rammen i fortællingen: Europas energiforsyning er afhængig af regimer langt fra værdier om demokrati, menneskerettigheder og åben regeringsførelse mod korruption. Og udviklingen i Mellemøsten skaber en dugfrisk debat om symbiosen mellem olie og tyranni. Den debat må "Pengemuren" hjertens gerne må være et indlæg i. Libyens produktion er eksempelvis faldet til en tredjedel, og Frankrig og Italien må rette blikket mod Rusland og Aserbajdsjan for at få fyldt op. Store dele af verden køber olie fra kleptokratiet i Saudi Arabien, hvor kongefamilien terroriserer befolkningen, stjæler værdierne og mishandler kvinderne. Og vi hænger selv på den: Danske A.P. Møller investerer i olieboringer i et diktatorisk, delvist borgerkrigsramt Algeriet. Og norske Statoil har investeret milliarder norske oliekroner i olieudvinding i et bundkorrupt, diktatorisk Aserbajdsjan. Alle de steder køber Europa olie og gas eller investerer uden større forbehold end høflige, løftede pegefingre. Det er med til at holde forbryderiske regimer ved magten, og det gør verden til et rædselsfuldt sted at leve for millioner af mennesker.

Det interessante ved oliebranchen er, set med forfatterøjne, at den på overfladen er så pæn. Men råddenskaben bobler under overfalden. Der er kontraster og modsætninger, som er et grundstof for gode historier. Det pæne har jeg set, da jeg blev fløjet ud i helikopter på Nordsøen og besøgte den norske boreplatform Sleipner, der er baggrund for beskrivelserne fra oliemiljøet. Selv ude i det mange steder mismodige Aserbajdsjan, viste et besøg på de norske kontorer, at alt igen var poleret, ligesom Baku har alt, hvad en rig elite kan ønske. Samtidig var der et fattigt og undertrykt folk.

Modsætningerne lå igen lige til at pille ned fra alle hylder. Mange lande med ekstreme olierigdomme er hjem for nogle af verdens fattigste befolkningsgrupper, som snydes for den udvikling, som samfundsrigdomme i Danmark og Norge trods alt fører med sig.

Bogen blev særdeles aktuel, da Aserbajdsjan i 2012 blev vært for European Song Contest – og gjorde alt for at give et poleret glansbillede af landet.

Landet har haft verdensrekorder i vækst på langt over 30 % (34,5 % i 2006). Men rigdommene hos den aserbajdsjanske elite er steget langt mere på grund af korruptionen især i kredsen om præsident Ilham Aliyev. Olieindtægternes eksponentielle vækst er netop kendt som "Pengemuren".

Derfor blev det olie, som Pengemuren kredser om - efter besøg i det seneste årti i Aserbajdsjan, Tyrkiet, Polen, Rusland og Norge.