Optakten til afghansk valg frygtes at blive blodig

Medie: Officeren

14. marts 2014: Med kun 300 danske soldater tilbage i Afghanistan truer stor uro ved det afgørende præsidentvalg 5. april.

Over 12 år med Danmark i krig i Afghanistan ophørte i 2014, men godt 300 tilbageværende, danske soldater står foran en af de største udfordringer ved det kommende præsidentvalg 5. april i år. Valgkampens indledende fase har allerede givet uro, og der har været flere attentater i hovedstaden med tab af mange liv.

De sikkerhedsmæssige forberedelser op til valgdagen er i gang blandt danske officerer, som kommer til at tage stilling til logistik, træning, støtteaktioner og forsyninger.

Det gælder om at sikre en fredelig overgang, når præsident Hamid Karzai slutter to gange fem års års valgt embede. Ifølge forfatningen må han ikke stille op igen. For Danmark bliver det en forandring. Hamid Karzai har siden Talebans fald været partner for alle skiftende, danske statsministre, som han har mødt, foruden danske udviklings-, udenrigs-, undervisnings- og forsvarsministre. Også i den danske regerings Afghanistanplan 2013-2014 fremstår præsidentvalget som en skillevej, der sætter soldaternes resultater på en hård prøve.

Risiko for militær konflikt
- Et vellykket valg og en legitim overdragelse af regeringsansvaret i Kabul er en væsentlig trædesten mod en succésfuld afslutning på sikkerhedstransitionen, hedder det i planen - og så kommer advarslen:

- Et kaotisk præsidentvalg, som af større dele af befolkningen opfattes som illegitimt, risikerer at underminere forudsætningerne for en succesfuld sikkerhedstransition i 2014 og dermed også Afghanistans langsigtede udvikling. Der vil være en reel risiko for en militær optrapning og i værste fald militær konflikt, hvis større dele af befolkningen eller hele etniske grupper føler sig ekskluderet fra politisk indflydelse, påpeger Afghanistanplanen.

I bistanden gælder det om at øge afghanernes kapacitet til at gennemføre valget, og militært forbereder man sig på det værste.

Yderligere angreb på afghanske og internationale myndigheder er i vente. NATO's generalsekretær, Anders Fogh Rasmussen, har slået fast, at NATO står bag de afghanske sikkerhedsstyrker op til valget. I den danske Afghanistanplan kan man også læse, at fra 2014 til 2017 bliver der årligt brugt 80 millioner på at træne afghansk politi (ANP) og 20 millioner på at træne den afghanske hær (ANA).

Så sent som i januar 2014 blev en dansk kvinde, der var udsendt medarbejder ved EU's politimission i Kabul, dræbt ved et bombeangreb. Hendes opgave var bl.a. strategisk planlægning og analyse for politimissionen.

Forsvarskommandoen og Hærens Operative Kommando (HOK) er klar over, at det er en lakmusprøve på afghanernes evne til at gennemføre valget . Efter kontakter mellem begge parter udtaler HOK´s pressechef, Erik Bøttger, sig sådan til Danske Officerer:

- Selvfølgelig foregår der en planlægning af indsatsen ved præsidentvalget nu, men de operative overvejelser udtaler vi os ikke om på forhånd.

Andre kilder tæt på missionen er mere meddelsomme på basis af anonymitet, for valget er en stor sag, der giver nye opgaver for de 300 tilbageværende soldater og officerer.

- Der kommer støttefunktioner for de afghanske sikkerhedsstyrker. Deres logistik har mangler og behov for bistand, rådgivning og planlægning operationelt. Der skal leveres sikkerhed omkring rigtig mange valgsteder. Logistikhjælpen kan sikre, at materiel og forsyninger kommer til tiden. Afghanerne har endnu ikke udviklet en operationel kommandostruktur. På korpsniveau i regionerne har de en kommando, men de mangler et operativt, strategisk led mellem korpsniveauet og den centrale kommando. Vi kan sagtens komme til at rådgive på det niveau, lyder en vurdering.

Farligt embede
I den afghanske radio Azadi sagde ISAF's talsmand, at ISAF-styrker forbereder assistance i sikkerhedszoner ved valget. Det er også nødvendigt, for det er farligt at være både nuværende og forhenværende præsident i Afghanistan: I 1978 blev præsident Mohammed Daoud myrdet i et pro-sovjetisk kup. I 1996 blev tidligere kommunistpræsident Najibullah hevet ud af en FN-bygning og myrdet af Taleban. Og i 2011 blev ekspræsident Burhanuddin Rabbani myrdet ved sit hjem tæt på den amerikanske ambassade.

Men hvad med den danske indsats, hvis præsidentvalget 5. april virkelig ender i kaos?

- Det fortsatte engagement bliver vanskeligere, konstaterer en dansk kilde tæt på processen.