Ligeværdigt baltisk samarbejde vokser sig tættere

Medie: Officeren

No. 3 2013: Danmarks forsvarsattache i de tre baltiske lande, oberst Søren Frausig, har været med næsten hele vejen i forsvarssamarbejdet med Baltikum: Det kulminerede i 2004 med NATO-medlemskab, men partnerskabet vokser sig tættere og mere ligeværdigt, selv om Rusland stadig spøger i kulissen.

Der er formiddagskaffe i den gamle by i Vilnius, Litauens hovedstad. Forårssolen kæmper for at komme frem mellem de skæve huse og flotte spir, mens den danske forsvarsattache i Baltikum, oberst Søren Frausig, gør status efter en snes års dansk forsvarssamarbejde med Baltikum:

- Danmark og danske officerer spiller fortsat en central rolle i Baltikums sikkerhedspolitik. Partnerskabet vokser stadig tættere sammen, fastslår Søren Frausig.

Med kun 22 års baltisk selvstændighed sker samarbejd- det med Danmark og andre NATO-allierede i den russiske bjørns skygge. Historien er nærværende og nutidig: Lidt herfra, foran det 326 meter høje tv-tårn, står mindekors for de 13 ofre (samt 140 sårede), som forsvarede litauernes ret til at sende ud på tv, hvad der virkelig skete under oprøret i 1991. I Tallinn i Estland låste fire mænd sig fast i toppen af deres tv-tårn og opnåede det samme – beskyttet af en menneskemur, som jublende så sovjet-kampvogne køre slukørede bort, inden selvstændigheden kom.

Få hundrede meter fra kaffebordet har rådhuset også en mindeplade, som sætter rammen for denne samtale. "Enhver, som ville vælge Litauen som fjende, har også gjort USA til en fjende", står der på mindepladen.

Udtalelsen er fra daværende præsident George Bush på selvsamme rådhus i 2002. Baltikum kom med i NATO i 2004 – med dansk støtte og forarbejde fra blandt andre Søren Frausig. Han var nærmeste militærrådgiver for den estiske forsvarschef angående NATO-medlemskabet. Rollen havde paradokser.

Alle husker historien
Alle baltiske lande reagerede derfor kraftigt, da den rus- sisken invasion i Sydossetien i Georgien i 2008 mindede dem om, hvad Rusland kan gøre mod små lande.

- Balterne viste solidaritet med Georgien. De følte, at de skulle betale tilbage på noget af det, som de selv har opnået, mener Søren Frausig.

De unge baltere får historien om selvstændighedskampene af forældrene, som var førstehåndsvidner. Og mens unge autonome i Danmark kan smide med sten mod et NATO-møde, så kunne man i 2004 opleve baltiske unge, som demonstrerede til fordel for NATO. "Vi vil have vores frihed", stod der på bannere i Vilnius dengang.

- Det er derfor stadig let at være dansk i Baltikum, konstaterer Søren Frausig.

Faste rammer
Det omfattende samarbejde har nu faste rammer.

I april sluttede Danmark eksempelvis endnu en turnus med fire F16-fly, som mar- kerede baltisk suverænitet i luften (air policing). Nu tå- ger Frankrig over, men turen kommer tilbage til Danmark, for NATO besluttede i februar at fortsætte flyaktionen til 2018.

Forsvarsattache i Baltikum, Søren Frausig, påpeger, at Danmark og danske officerer fortsat spiller centrale roller i Baltikums sikkerhedspolitik. Danske og baltiske officerer møder også jævnligt hinanden.

De har endnu ikke råd til luftforsvar. Den lettiske forsvarsminister, Artis Pabriks, sagde til nyhedsbureauet AFP, at det vil koste Baltikum næsten 15 milliarder kroner at op- bygge luftforsvaret selv.

Og den danske aktion er ikke det rene pjat.

Piloten HØJ manglede 32 minutter i at have fløjet 1.000 timer i F16, da han lå på siden af et russisk efterretningsfly. Det offentliggjorde Lars Bøgh Vinther, Forsvarskommando- en, i en rapport.

Mindre meddelsom om enkeltepisoder er Søren Frausig. Men han fortæller gerne om formålet.

- Vi skal have et højt beredskab for at hindre baltisk luftrum i at blive krænket. Vi skal også være der, hvis fly kommer på vildspor eller kidnappes, beretter han.

Udstationeringer
Mindre dyrt for Danmark er det, at enkelte baltiske officerer er udstationerede i Danmark. Og at danske officerer er på det baltiske forsvarsakademi i Estland. Danske officerer og konstabler møder også baltiske kolleger på øvelser. Hvert baltisk land har desuden en brigadestruktur, som er knyttet sammen med Danske Division. Danmark har også arbejdet sammen med baltere på Balkan og i Afghanistan.

- De udvekslingsprogrammer, vi har i Baltikum i dag, koster næsten ingen penge. De er et spørgsmål om relationer. Det er et intensivt samarbejde, understreger Søren Frausig.

Esterne er som danskerne tilknyttet briterne i Afghanistan, hvor der også er et lille element litauere.

- Vi forventer også fremover at samarbejde om internationale operationer, siger Søren Frausig.

Derfor var der også god grund til, at den danske forsvarschef, Peter Bartram, i marts besøgte de baltiske lande. Det var et synligt bevis på, at danske forbindelser og euforien omkring balterne kun på overfladen er kølnet. Forsvarschef Peter Bartram blev modtaget med pomp og pragt.

- Danmark har en stor stjerne herovre, konstaterede Peter Bartram, som blev tæt fulgt af netop oberst Søren Frausig under besøget. Søren Frausig kan også historikken om samarbejdet udenad:

Først skulle Baltikum med dansk støtte opbygge institut- toner til selvforsvar og suverænitetshævdelse. Partnership for Peace (PfP)-samarbejdet dannede de første rammer, som blev til såkaldte Membership Action Plans, der skulle opfylde betingelser for NATO-medlemskab. Danmark gav materiel, uddannelse, træning og rådgivning.

- Næsten alt anvendeligt, som vi ikke selv kunne bruge, blev sparket til Baltikum dengang. Samtidig skulle vi træne mange baltere uden stor militær erfaring, husker Søren Frausig.

Det første fælles baltiske projekt var Baltic Battalion, BALTBAT, på 500 mand til fredsbevarende operationer. De fik debut i eks-Jugoslavien med NATO-støtte og dansk ledelse i 1994-95. Den fælles baltiske flådeenhed (BALTRON) var næste baltiske projekt med dansk støtte til bl.a. minestrygning og redningstjeneste i Østersøen. Herefter fulgte BALTNET til luftovervågning. Det seneste fælles baltiske projekt er Baltic Defence College (BALTDEFCOL) i estiske Tartu, hvor danske officerer bidrager til opbygningen af et kompetent baltisk of-

På rådhusmuren i Vilnius er en mindeplade fra besøget af USA's præsident, George Bush, i 2002: "Enhver, som ville vælge Litauen som fjende, har også gjort USA til en fjende", udtalte han. NATO- solidariteten har nutidig baggrund for forsvar attache i Baltikum Søren Frausig.

Danmark havde formandskabet for det nordisk-baltiske forsvars- samarbejde NORDEFCO i 2012. Samarbejdet omfatter i dag også dansk støtte til brigadeenheder i hvert af de tre lande.

Ligeværd
Søren Frausig er i dag blandt andet udstationeret, fordi det giver mening at få ligeværdige samarbejdspartnere i Baltikum til de internationale aktioner. Hvor der før nærmest var tale om militær nødhjælp, så ændrede NATO-medlemskabet dette.

- Nu er vi kolleger på lige fod. Og vi kender deres vaske- ligheder. De troede, at vores økonomiske støtte bare fort- satte, men i dag efter NATO medlemskabet er vi jo partnere – og så er betingelserne anderledes, fastslår Søren Frausig.