Langsomme nyheder skader soldater

Medie: Fagligt Forsvar

2011 – tema om informationskrigen i Afghanistan. Et par modige, afghanske journalister, Haklim Shukor og Mohammad Ilyas Dayee, mødte jeg i København, hvor de fastslog, at Taleban er hurtigere med deres version af nyhederne end ISAF-styrkerne.

Dvs. Talebans version af sandheden står til troende i befolkningen, og det skader soldaterne. En anden del viser, at der midt i alle dårligdomme faktisk også er gode nyheder.

To afghanske journalister kom i København med anklager mod langsommeligheden i ISAF, når nyheder skal ud til lokale afghanere. Derfor vinder Taleban informationskrigen. Forskere fra Forsvarsakademiet giver dem ret, og langsommeligheden går også ud over danske soldater.

Af Keld Broksø
keld@kb-kommunikation.dk

Når en nyhed fra Taleban om en blodig begivenhed tikker ind som SMS på mobilen i Helmand hos den afghanske journalist Mohammed Ilyas Dayee, så ved han ikke, hvad han skal tro. Det kan være løgn, en halv eller hel sandhed, men et opklarende synspunkt fra ISAF er svært at få. Mens han venter afsiges folkets dom i favør for Taleban, og det kan koste soldaterliv medgiver forskere fra Forsvarsakademiet.

Journalisters tommelfingerregel er, at begge parter høres i en konflikt. Men i ISAF går der bureaukrati og politik i formidlingen.

- Taleban har informationsofficerer i både øst og syd. En ISAF-talsmand vil derimod typisk skulle cleare en besked hos en anden talsmand - eller han henviser til en anden, man ikke får fat på, siger Mohammed Ilyas Dayee, som arbejder for Azadai Radio.

Han og hans kollega fra Kabul, Hashim Shukor, som arbejder for internationale nyhedsbureauer, besøgte København inviteret af den Danida-støttede organisationen IMS, International Media Support, som bl.a. træner afghanske journalister. Hashim Shukor påpeger, at Taleban også leverer videoklip og vinder informationskrigen på både teknik og hurtighed. Dertil betyder den manglende åbenhed og mistro til pressen fra såvel ISAF som Taleban, at journalisterne ofte må arbejde under cover, hvis de selv undersøger begivenheder frem for at tage informationer for gode varer.

På Forsvarsakademiet rammer de afghanske journalisters kritik ned i en stor bekymring.

- Centraliseringen i ISAF's information går også ud over danske soldater. Vi har bl.a. eksempler på, at briterne har rømmet baser, som Taleban siden minerede. Når børn er gået på minerne har Taleban fortalt, at det var danskere eller englændere, der har mineret og skadet afghanske børn. Gadens parlament reagerer hurtigt. Det har konsekvenser for danske soldater. Det er frustrerende for dem ikke at kunne sige noget til lokale medier, siger forsker, ph.d. Peter Dahl Thruelsen fra Institut for Strategi på Forsvarsakademiet. Han forsvarede i november sin ph.d.-afhandling på Københavns Universitet om forklaringer på den skrøbelige mission i Afghanistan.

Virker ikke
- ISAF har ikke uddelegeret informationen langt nok ned til lokale talsmænd. Man er bange for at træde nationer over tæerne ved en udtalelse. Godkendelsesprocessen er for tung til, at vi kan konkurrere med Taleban. De er bare hurtigere. Det er næsten ligegyldigt om det er rigtigt eller forkert, når ISAF så endelig siger noget - for så er jungletrommerne gået. Hvis vi ved der er civile dræbte, er det bedre at sige måske 10 dræbte. Så kan det være vi senere retter det til 12 eller 8. Men ISAF er opsat på, at det SKAL være 100 % korrekt fra start. Det har konsekvenser. Det ville også være bedre at sige klart, når vi ikke har noget at gøre med en begivenhed - og det var Taleban, siger Peter Dahl Truelsen.

Han står ikke alene med kritikken. Det er nu en gængs opfattelse blandt folk, der arbejder med militær indsættelse og rapporter om informationskrigen. I 2008 opgraderede NATO også medievirksomheden, men ikke nok.

- Informationen lokalt virker bare ikke, fastslår Peter Dahl Truelsen.

Seniorsergent og ekspert i strategisk kommunikation Thomas Elkjer Nissen underviser ved Institut for Militære Operationer på Forsvarsakademiet, og har skrevet artikler om Talebans informationskrig. Han mener også de afghanske journalisters kritik rammer rigtigt.

- Presseofficererne i den danske brigade og britiske kampgruppe har fokus på internationale medier og nationale medier hjemme. Først i tredje omgang interesserer de sig for lokale medier.

Lokale journalister i Gereshk og Kandahar kan ikke bare banke på hos ISAF og få en holdning til, hvad der nu måtte være sket. Det er heller ikke sikkert at dem, der skal håndtere lokale medier, er klar over hændelserne er foregået. Der mangler ressourcer til at overvåge det lokale mediebillede - og hvad Taleban får ind i det billede, siger han.

De afghanske medier er nu veludviklede, hvilket gør opgaven sværere.

- TV medier er udviklede i større byer og tæt befolkede områder. På landet har aviser og TV ikke stor dækning, men det har radioen. Og så har sociale medier især over mobiltelefoner fået stor magt. Taleban bruger podcasting, blue tooth m.m. til video- og tekstbeskeder. ISAF er ikke gearet til det, og så står Talebans budskab til troende, siger Thomas Elkjer Nissen.

Han påpeger, at Forsvarsakademiet gør opmærksom på det, når der er lejlighed til det.

- Men hvordan det bliver håndteret af ISAF, briter og HOK ved jeg faktisk ikke.

Major hos HOK's presseafdeling, Kim Grünberger, henviser netop til briternes task force, som er ledende i Helmand, når det gælder spørgsmål fra lokale, afghanske journalister, mens danske medier går direkte til de udsendte, danske soldater. Det var ikke muligt at få en kommentar fra den britiske task force, som Fagligt Forsvar har mailet til for at få en kommentar til kritikken.

Thomas Elkjer Nissen påpeger dog også, at der mangler ressourcer hos danske presseofficerer i Afghanistan til at tage sig af lokale journalister og medier.

- De er heller ikke uddannede til det, men lokale medier er vigtigere end tilfældige danske journalister, når vi ser på sikkerheden. Det koster kun personel at servicere lokale medier ordentligt, og ledelserne skal være mere opmærksomme på problemstillingen, fastslår Thomas Elkjer Nissen.


10 gode nyheder fra Afghanistan

Mediebilledet fra Afghanistan har negativt fortegn, så er der overhovedet gode nyheder? Ja, og selv i 2010, der var det blodigste år for civile siden invasionen i 2001. Vi går et øjeblik mod mediestrømmen og serverer her 10 gode nyheder. Ikke fordi Afghanistan mangler problemer, men fordi billedet er mere nuanceret end ensidige, negative fortællinger. Der er meget at bygge videre på med dansk støtte.

Af Keld Broksø
keld@kb-kommunikation.dk

1) Ny pipeline aftalt
I december kom en af de vigtigste aftaler, som kan få Afghanistan til at tjene egne penge: Afghanistan, Turkmenistan, Pakistan og Indien har underskrevet en aftale om at bygge en pipeline til 7,6 milliarder dollars. Den skal tage 33 milliarder kubikmeter gas fra Turkmenistan gennem Afghanistans sydlige provinser (med danske styrker) og til Pakistan og Indien (den såkaldte TAPI-linje). For Afghanistan er det en fantastisk nyhed. Tusindvis af familier får gasforsyninger, og den afghanske stat kan tjene 400 millioner dollars på transitafgifter. De to arvefjender Indien og Pakistans samarbejde er også gode nyheder, for pipelinen giver nu en fælles interesse. Afghanistans hær vil stille med 7.000 soldater for at sikre pipelinen og byggeriet af den.

2) Afghansk cricket triumferer
En af de mest populære sportsgrene i Afghanistan, cricket, har i december fejret internationale triumfer i Dubai ved at besejre det stærke, skotske hold og vinde ICC Intercontinental Cup. Sejren er et vendepunkt for afghansk cricket og en mulighed for at samle nationen og give national stolthed.

3) Mineraler for milliarder
Amerikanske geologer anslår, at afghansk undergrund har mineraler for tusinder af milliarder dollars. Fundene kan revolutionere afghansk økonomi, der ellers bygger meget på opium og nødhjælp. Fundene omfatter jern, kobber, kobolt, guld samt litium, der bruges i computere og mobiltelefoner. Mineralerne er dog spredte og ikke er nemme at udvinde pga. dårlig infrastruktur, sikkerhed samt korruption. Omvendt er der nu potentiale for investeringer. Udfordringerne er ikke uoverstigelige, mener en amerikansk talsmand, PJ Crowley. USA vil bidrage til regeringsinstitutioner, så Afghanistan kan udvikle minesektoren. USA' s øverstkommanderende, General David H. Petraeus, mener mineralerne har et enestående potentiale. En talsmand for præsident Hamid Karzai kalder mineralerne "den bedste nyhed i mange år."

4) Fremskidt for veje, byggeri, uddannelse og økonomi i urolige Kandahar og Helmand
Et af de mest urolige steder, Kandahar, har fremgang i vejbyggeriet. Nye veje er med i toppen af den afghanske regerings ønskeseddel, og der har netop været en ceremoni for begyndelsen på 21 kilometer vej i Panjwa-distriktet i Kandahar. Vejen bliver 8 meter bred og er klar om to måneder. Kandahar City har også byggeri: Landbrugs- og kvægdirektoratet får ny bygning med 20 kontorer om 9 måneder. Kandahar er en kendt for druer og granatæbler, som eksporteres. Direktoratet skal udvikle produktionen. I det ligeledes urolige Helmand med danske soldater er der også fremskridt. Selv om en meningsmåling (Where Things Stand) fra ABC News, Washington Post, den tyske tv-station ARD og BBC fra 6. december 2010, viser, at afghanerne bliver mere skeptiske over for NATO generelt, men ikke i Helmand fordi der kommer bedre sikkerhed. I 2009 vurderede få mennesker, at de var sikre for Taleban i Helmand - dengang kun 13 %.

Nu er tallet steget til 58 %. Andelen som rapporterede drab begået af Taleban i deres områder var 81 % i 2009 - og i 2010 er det faldet til 41 %. Selv om støtten til specielt amerikanske styrker ikke er imponerende så er den dog i fremgang: 43 % i Helmand vurderer dem positivt, hvilket er en stigning på 24 %.

Der er også fremskridt i det centrale Helmand med skoleåbninger og ansættelser af flere lærere. Der er nu 13 skoler i Nad-e Ali og 9 i Marjah med i alt 150 lærere, som underviser 3.100 studerende - heraf 425 piger. Hertil er over 20 lokale markeder genåbnet som tegn på ny vækst og sikkerhed.

5) 90 % får adgang til telekommunikation
I december 2010 blev det opgjort, at 90 % af afghanerne inden for 10 måneder får adgang til telekommunikation. Ministeriet for telekommunikation og informationsteknologi vil nemlig sætte 100 antenner op i fjerne distrikter, hvilket øger andelen fra 80 % til 90 % af befolkningen, som kan bruge mobiltelefon og internet.

6) Karzai skaber komite til overvågning af hjælp
I de sidste dage af 2010 fastslog præsident Karzai, at han med en ny komite vil overvåge hjælpen i Afghanistan. For kritikere af det korrupte land er det gode nyheder med initiativer, som omfatter både nationale og internationale medlemmer. Komiteen må forfølge korruptionssager med forbindelser til regeringsinstitutioner - om end kritikere påpeger, at der skal følge politisk vilje med.

7) Politirådgivning virker og danskerne er bedst i ISAF
Oberstløjtnant Scott Watkins fra ISAF's Police Operation Mentoring and Liaison Team (POMLT) har bedømt 50 sektioner positivt, og danskerne gav bedst politirådgivning.
Undervisningen omhandler våbenbehandling, patruljering og bil- og personundersøgelse. POMLT er integreret i den danske kampgruppe.

8) Flere afghanere ser lysere på fremtiden
Næsten hver anden afghaner (47 %) synes landet går fremad. Mindre end hver tredje mener det går den forkerte vej. Det viser en ny måling fra Asia Foundation. I 2008 så kun 38 % positivt på fremtiden, og i 2009 42 %. Samtidig synes færre afghanere, at udviklingen går tilbage: I 2010 27 procent, i 2009 29 % og i 2008 32 %. Undersøgelsen omfatter 6467 personer i alle 34 provinser. Der er størst tilfredshed med genopbygning og åbning af pigeskoler. Flere siger, at deres økonomi er bedre end sidste år, og de fleste, at den er bedre end under Taleban.

9) Første 29 kvindelige officerer i den afghanske hær
De første kvindelige officerer er klar til den afghanske hær efter endt uddannelse. I forvejen er der 300 kvindelige soldater. Officererne er et kæmpe fremskridt for afghanske kvinder.

10) Politi og hær nærmer sig målene
Den afghanske hær nåede før årsskiftet op på 144.000 soldater og er dermed fint på vej til at nå målet i november i år på de 171.600 soldater, der var enighed om på London-konferencen i 2010. Samme fremskridt viser nu 116.000 politifolk, som vokser mod målet i november på 134.000.

Kilder: NATO News Releases, AFP, BBC, Udenrigsministeriet, VOA News, UNAMA, CNN, France24, ABC News, Washington Post og ARD.