Flere advarsler mod gaver fra tobaksfonde

Nyhedsbrevet Danmarks Fonde 20. februar 2018: Kommuner, foreninger og projekter bør ikke modtage støtte eller gaver fra tobaksfonde før de er renset for røg. Nu skal især to velgørende fonde, Augustinus Fonden og Det Obelske Familiefond, hvis formue delvist hviler på tobak, gøres “rene,” mener Kræftens Bekæmpelse. Trygfonden og Færchfonden har allerede frivilligt renset formuen for tobaksaktier. Københavns nye sundheds­borgmester vil undgå fondsmidler fra tobaksindustrien for at restaurere museer. Og på CBS, som selv er havnet i konflikter om tobakspenge, tales der om en ny udvikling.

 

Af Keld Broksø - 20. februar 2018

Statens Institut for Folkesundhed og Sundhedsstyrelsen var ikke i tvivl ved udgivelsen af den hidtil mest omfattende rapport om tobaks dræbervirkning: Når man måler på for tidlige dødsfald, så kommer intet blot i nærheden af rygning som årsag. Det stod i en 400 sider lang rapport ’Sygdomsbyrden i Danmark – Risikofaktorer’, som Sundhedsstyrelsen offentliggjorde i 2016: Hvert år slår rygning 13.600 danskere ihjel, når andre risikofaktorer som kost, alkohol og inaktivitet fraregnes.

Derfor peger pilen også på fonde, der trods velgørende formål til forskning, kultur, byggerier m.m. placerer dele af deres mange millioner i selskaber som – groft sagt – medvirker til at øge antallet af for tidlige dødsfald, mener Kræftens Bekæmpelse.

Kræftens Bekæmpelse har de seneste år fulgt deres egne etiske retningslinjer mere og mere til dørs, oplyser Kræftens Bekæmpelses direktør siden 2010 og frem til juni i år, Leif Ves­ter­gaard Pedersen, i et interview med Nyhedsbrevet Danmarks Fonde.

”Vi er ikke begejstrede for penge fra tobaksfonde. Hos os kan forskere, som får penge fra tobaksindustrien og deres fonde, ikke også få penge fra Kræftens Bekæmpelse. Forskerne får ligefrem en karenstid på 10 år, hvis de får penge fra tobaksindustrien eller deres fonde. Vi indførte det for seks-syv år side i vores etiske retningslinjer, men vi har måske ikke førhen været gode nok til at gøre det lysende klart for tobaksindustrien og deres fonde, at sådan er det,” siger Leif Vestergaard Pedersen.

Han fastslår, at selv om kræftforskere måske har fået penge fra tobaksfonde de senere år – så har de ikke samtidig fået fra Kræftens Bekæmpelse også.

”Vi vil ikke have den sammenblanding. Årsagen er også en indstilling fra internationale kræftorganisationer, at sådan skal det være. Vi har tillige fået at vide fra British Medical Jour­nal, at hvis man som forsker oplyser, at man får penge fra tobaksindustrien eller deres fonde, så kan man ikke publicere videnskabelige artikler i tidsskriftet.”

Andre bør også sige nej

I Hjerteforeningen har man det på samme måde. Der skal ikke blandes tobakspenge i den sundhedsforskning, de støtter, men Kræftens Bekæmpelse går nu videre i deres opfordring til at hegne tobaksfondenes penge ind. Adskillige kultur, kunst- og byggeprojekter og andre forskningsprojekter støttes fortsat af fondene i mange kommuner, hos sundhedsvæsenet, og i Staten. Det mener Leif Vestergaard Pedersen nu der bør sættes en stopper for, så modtagerne fremover siger nej til gaverne.

”Vi opfordrer til det nu, fordi de uddelte penge samtidig er en anerkendelse af, at to­baks­in­du­stri­en også gør noget godt for samfundet. Det gør den ikke. Den kan ikke købe aflad ved at give penge til et smukt hus, forskning i kræft eller andre ting. Jeg ved godt, at vi ikke kan regulere det. Nobelprisen går også til noble formål, men pengene stammer oprindeligt fra dynamit. Det vigtige er, at intet taler mod, at også tobaksfondene kan gøre sig selv ’rene’ eller mere acceptable. Nemlig den dag, hvor de ikke længere har indtægter fra tobak,” mener Leif Vestergaard Pedersen.

Augustinus Fonden reducerede for et par år siden sin ejerandel i Scandinavian Tobacco Group og ejer i dag 25 procent af aktierne. Godt 10 procent af fondens samlede aktiver er placeret i Scandinavian Tobacco Group.

”Det er ikke nok. Man skal ned på en langt lavere andel. Et acceptabelt niveau er måske aktier i Dansk Supermarked, som sælger cigaretter i deres butikker. Så har vi grænsen for, hvor fintmasket, som vi mener man kan gå frem. Men når tobakssalg eller ejerskab af tobaksvirksomheder er en betydende del af fonden, så kommer provenuet fra at skade andre mennesker. Selv om de brugte hele deres indtægt på gode formål, så kan det ikke opveje skaden, som tobak gør på folk,” siger Leif Vestergaard Pedersen.

Dilemma i kommunerne lever

Adskillige millioner fra tobaksfondene går til kultur- og bygningsprojekter af høj kulturel værdi i kommunerne. Skal kommunerne bare sige nej tak? Og kan vælgerne forstå det?

Dilemmaet blev aktuelt, da Københavns Kommunes økonomiudvalg i november 2016 forbød investeringer i tobaksproducenter: Kommunens kapitalforvaltere skulle ekskludere aktier i bl.a. Augustinus Fondens selskab, Scandinavian Tobacco Group. Det viser en negativliste over tobaksselskaber, som økonomiudvalget godkendte i 2016 efter forslag fra SF og daværende sundheds- og omsorgsborgmester, Ninna Thomsen. Men så kom dilemmaet: Beslutningen kom kort efter, at kommunens kultur- og fritidsudvalg tog imod en ny uddeling fra Augustinus Fonden, som bl.a. var med til at betale restaureringen af Københavns Museum, som ejes af Københavns Kommune, samt Thorvaldsens Museum, som også hører under kommunen. Skulle modtagelse af gaver også være slut?

Det mente Ninna Thomsen. I 2016 sagde hun til Nyhedsbrevet Danmarks Fonde:

”Fonde som Augustinus Fonden har støttet mange gode formål i København, men jeg er også af den holdning, at vi som kommune skal være principfaste. Jeg har ikke nogle færdige bud på, hvilke retningslinjer vi skal have i forhold til støtte fra fonde, der har direkte bånd til f.eks. tobaksvirksomheder. Men står det til mig, så skal Københavns Kommune fremadrettet sige nej til midler, der direkte kommer fra de industrier, vi ikke vil investere i,” sagde Ninna Thomsen.

Sagen er ikke død her i 2018. Hendes efterfølger efter valget i 2017, sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling (SF), holder fast i modstanden.

”Det er vigtigt for mig, at vi flytter Københavns Kommune i en sundere retning. Det gør vi ikke ved at tage imod penge fra fonde, der har rødder i tobaksindustrien og dermed er med til at legitimere den. I Københavns Kommune har vi en investeringspolitik, hvor vi ikke in­ve­ste­rer i virksomheder, der producerer våben eller tobak. Det bør også gælde, når det handler om at modtage penge fra de selv samme industrier,” konkluderer Sisse Marie Welling nu til Nyhedsbrevet Danmarks Fonde.

”Det er et dilemma, når fonde med rødder i tobaksindustrien giver bidrag, der kommer København til gode – som vi eksempelvis har set det med tilskud til Københavns Museum. Vi må ikke gå på kompromis med københavnernes sundhed og legitimere tobaksindustrien. I stedet vil jeg hellere være med til at se på, hvordan vi i København kan fordele vores penge, så vi fremover ikke har behov for fondsmidler fra tobaksindustrien for eksempelvis at re­sta­ure­re vores museer,” påpeger Sisse Marie Welling.

Ingen tiltag klar – endnu

Hverken Ninna Thomsen eller Sisse Marie Welling kom langt med deres bud på en ny politik – endnu. Sisse Marie Welling har som ny borgmester endnu ikke tiltag klar – og kan derfor ikke endnu vurdere, om det er realistisk at komme igennem med dem i Bor­ger­re­præ­sen­ta­tio­nen. Men København er ikke ene om overvejelserne om, om man kan afvise at investere i tobak, men samtidig sige ”ja tak” til tobakspenge.

Nyhedsbrevet Danmarks Fonde har spurgt sundhedsrådmænd og borgmestre i de fire største byer, om dilemmaet ved tobaksfonde. Kun Aalborg har ikke svaret.

Jette Skive fra Dansk Folkeparti og Aarhus´ rådmand for sundhedsområdet melder dog klart pas til at nægte gaver fra tobaksfonde – så længe der hverken er forbud eller flertal for det.

”Jeg kan ikke svare på, hvilken vej Aarhus Kommune vil gå, men så længe tobaksindustrien ikke er lovformelig forbudt, ser jeg ingen problem i hverken at søge eller modtage penge fra de fonde. Derfor har jeg ingen planer om at arbejde i den modsatte retning, med mindre er flertal i byrådet pålægger mig det,” fastslår Jette Skive.

Odense Kommune har fået tilskud til almennyttige aktiviteter og projekter fra Augustinus Fonden – og fra Det Obelske Familie Fond bl.a. 500.000 kr. til Carl Nielsen Internationale Konkurrencer under Odense Symfoniorkester. Augustinus Fonden giver 20 mio. kr. til et nyt eventyrhus i forbindelse med H.C. Andersens Hus.

Men også Odense har siden 2013 haft en etisk investeringsprofil, så Odense ikke investerer i selskaber, der f.eks. producerer tobak. Etikken er konsekvens af en sundhedspolitik, Sund Sammen, som fastslår, at bl.a. rygning er en sundhedsudfordring.

Men så kommer dilemmaet igen. I en udtalelse fra Odenses presseafdeling på borg­mes­ter­kon­to­ret hedder det, at ”Odense har en mere pragmatisk tilgang i forhold til at modtage midler fra almennyttige fonde. Dels har Odense Kommune ikke et fuldt overblik over den indtjeningsmæssige sammensætning af fondenes midler. Dels kan den eller de bag­ved­lig­gende virksomheder have ændret adfærd eller forretningsområde (A.P. Møller Mærsk har f.eks. afhændet olie- og gasaktiviteterne). Dels kan aktiviteterne rent tidsmæssigt ligge så langt tilbage, at det i dag opfattes som en kuriositet – f.eks. at Nobels Fredspris var fi­nan­sie­ret med indtægter fra bl.a. sprængstoffer. Odense Kommune kan på den baggrund – i de fleste tilfælde – ikke foretage en særskilt vurdering af fondsmidler, som kommunen mod­ta­ger til almennyttige formål. Odense kan oplyse, at det indtil videre ikke har givet anledning til politiske beslutninger af principiel karakter på området. Der er heller ikke planlagt konkrete tiltag.”

CBS mærker ny tendens efter stigmatisering af rygere

Midt i kommunernes dilemma er der en ny tendens i kølvandet på stigmatisering af rygerne. Det kan derfor ikke udelukkes, at der lukkes for gaver fra tobaksfonde fremover, lyder meld­inger fra CBS, som mærker det allerede. Lektor, ph.d. i Corporate Social Responsibility på CBS, Steen Vallentin, hæfter sig netop ved stigmatisering af rygere – kombineret med bl.a. negativlister i kommuner over investeringer i tobaksselskaber.

”Den ny udvikling mærker vi også på CBS. Vi har forskere, som har problemer med at indgå i et konsortium med Verdenssundhedsorganisationen WHO. CBS har nemlig samtidig et spon­so­rat fra Skandinavisk Tobak. WHO´s retningslinjer siger, at de med fem års tilbagevirkende kraft ikke kan være del af et projektkonsortium, hvori der indgår tobakspenge. Der er altså en effekt på vej, også internationalt, omkring samarbejdspartnere med tobakspenge. Bevægelsen går klart i retning af, at tobakspenge bliver marginaliserede og stigmatiserede. Det vil derfor ikke længere være rasende kontroversielt, når og hvis man siger nej til midler fra tobaksselskaber eller deres fonde. Der kan komme interessante sager ud af det fremover,” spår Steen Vallentin.

”Det er et symptom på, at stigmatiseringen af tobak er nået så langt. Det er legitimt at have en meget negativ holdning til rygning,” fastslår Steen Vallentin.

Pensionsselskaber og Trygfonden afslår røg

En forlængelse af den tendens er, at Trygfonden, flere pensionsselskaber samt FN (Global Compact) også har ekskluderet tobaksaktier. Lige før nytår skulle det eksempelvis være slut for pensionsselskaberne PenSam og Lærernes Pension at investere i tobaksaktier. PenSam har nu solgt tobaksaktier for en halv milliard kroner, mens Lærernes Pension afhænder deres tobaksaktier de kommende måneder.

Alm. Brands pensionskunder sagde i november 2017 også farvel til tobak i porteføljen (samt porno, alkohol, våben og fossile brændstoffer), mens PKA Pension for længst har opgivet tobaksaktier. Andre er tøvende som ATP og Nordea. Skismaet står her om tobaksindustrien overholder love og konventioner. Derimod vil PFA revurdere investeringer i tobak, så der foreløbig nu tilbydes en aktiefond uden tobak på listen.

Tryghedsgruppen/Trygfonden har derimod længe fulgt FN’s etiske retningslinjer og undgået at investere i tobaksselskaber. Adm. direktør Søren Kristiansen fra Tryghedsgruppen fortæller til Nyhedsbrevet Danmarks Fonde, at årsagen til den beslutning fra 2008 er ligetil:

”Tobak er ubetinget den største trussel mod danskernes sundhed i dag. Da vi har sundhed og tryghed som overordnede mål, så siger det sig selv, at vi ikke ønsker at investere i tobaksindustrien,” fastslår Søren Kristiansen.

Men giver det goodwill, respekt fra kunder og investorer – eller negative reaktioner?

”Det har vi ikke tal på. For os er det et holdningsspørgsmål,” fastslår Søren Kristiansen.

De seneste år har Trygfonden brugt 550 millioner kroner om året på projekter inden for sundhed, sikkerhed og trivsel.

 

::::::::::::::::::::::::::::

Tobaksfonde står ved deres erhvervshistoriske arv

Mens Færchfonden frasolgte sine tobaksinvesteringer for ti år siden har Augustinus Fon­den og Det Obelske Familiefond valgt at stå ved deres erhvervshistoriske arv. Der er stor efterspørgsel efter de to fondes uddelinger inden for alle uddelingsområderne, og de har kun i få tilfælde oplevet forskere, der har sagt ”nej tak.”

AF KELD BROKSØ - 20. FEBRUAR 2018

 “Selv om synet på tobak har forandret sig, står vi ved vores arv, der går syv generationer tilbage,” siger Michael Bjørn Nellemann, direktør for Det Obelske Familiefond.

To af Danmarks tre store tobaksfonde, som har – eller havde – interesser i tobaksindustrien, fastholder indtil videre business as usual i forhold til linket til tobak, men går uden om pro­jekt­sam­arbejde med Kræftens Bekæmpelse og ”følger samfunds- og erhvervsudviklingen nøje.”

Som den eneste af de tre store tobaksfonde har Færchfonden gjort sig ’ren’ fra tobakspenge, som Kræftens Bekæmpelses direktør, Leif Vestergaard Pedersen, nu anbefaler. Færchfondens penge kom fra Færchs Tobaksfabrik, der fusionerede til Skandinavisk Tobakskompagni, men aktierne i Skandinavisk Tobakskompagni blev solgt for 10 år siden i 2008.

Det svarer præcis til den karenstid på 10 år, som forskerne får hos Kræftens Bekæmpelse, hvis de har fået tobakspenge. Martin Vang Hansen, direktør for Færchfonden, slipper derfor uden om problematikken.

”Jeg har ingen problemer haft med partnerne – ikke i min tid i to år. Vi har opgivet røg og er sluppet for problemer,” siger Martin Vang Hansen til Nyhedsbrevet Danmarks Fonde.

To rigtige tobaksfonde

Anderledes med ejerskab til tobak er det med to andre tobaksfonde:

Det Obelske Familiefond ejer investeringsselskabet C.W. Obel A/S, som ejer 35 pct. af Skan­di­na­visk Holding A/S, der er en udløber af sammenlægningen i 1961 af de danske to­baks­fa­bri­kan­ter Chr. Augustinus Fabrikker, R. Færchs Fabrikker og C.W. Obel til Skandinavisk Tobaks kompagni. Selskabet blev senere til Scan­di­na­vian Tobacco Group, som i 2016 blev børsnoteret på Nasdaq Copenhagen.

Augustinus Fonden ejer Chr. Augustinus Fabrikker Aktieselskab, som igen ejer 25 pct. af Scandinavian Tobacco Group, der producerer cigarer og pibetobak. Godt 10 pct. af fondens aktiver er placeret i Scandinavian Tobacco Group.

Det Obelske Familiefond støtter blot anden medicinsk forskning

Direktør for Det Obelske Familiefond, Michael Bjørn Nellemann, tager udmeldingerne fra Kræftens Bekæmpelse til efterretning – og finder andre veje til pengene efter formålet.

– Har I mærket modstand mod at modtage penge fra Den Obelske Familiefond begrundet i linket til tobaksindustrien?

”I 2016 delte vi 240 mio. kr. ud til en række vigtige formål inden for kunst, forskning og det sociale område. Der er aktører – mest inden for forskning – der er tilbageholdende med at modtage midler fra Det Obelske Familiefond, men decideret modstand mærker vi ikke. Vi ved godt, at Kræftens Bekæmpelse ikke samarbejder med forskere, som har fået en bevilling fra os. Det tager vi til efterretning, og nogle af vores midler går så typisk til andre områder inden for medicinsk forskning,” påpeger Michael Bjørn Nellemann.

– Anser I linket til tobaksindustrien for et problem i takt med stigmatisering af rygere?

”Vores virksomhed er stiftet i 1787. Virksomheden har forandret sig og beskæftiger sig i dag med både ejendomsudlejning, entreprenør- og ingeniørvirksomhed, og vi har ejerandel i cigar produktion. C.W. Obel A/S forholder sig løbende til markeds­situationen for virksomheds porteføljen. Også for den del, der har med cigarer at gøre. Selv om synet på tobak har for­an­dret sig, står vi ved vores arv, der går syv generationer tilbage.”

– Overvejer I på et tidspunkt at skære båndene til tobaksindustrien og blive ’rene’ som Leif Ves­ter­gaard Pedersen udtrykker det?

”Leif Vestergaard Pedersen leder en NGO, som han skal profilere. Det har han gjort godt, men vores og andres erhvervshistorier er for komplekse til at begrebet ’rene virksomheder’ kan stå alene. C.W. Obel A/S er ejer og medejer af driftige virksomheder, som både skaber ar­bejds­plad­ser, betaler skat, bidrager til fondens uddelinger etc. Nej, vi planlægger ikke at skære bånd, men vi følger samfunds- og erhvervsudviklingen nøje.”

– Opbygger I beredskab i fald linket til tobaksindustrien med tiden bliver et større problem?

”I fondet tager vi vores partnere – modtagere af midler om du vil – alvorligt og vi tænker i beredskaber på mange planer, men vores ejerandel i en cigarproduktion gør ikke, at vi på den måde føler os stigmatiserede. På godt og ondt ser det ud til, at der er stort behov for vores uddelinger,” slutter Michael Bjørn Nellemann.

Augustinus Fonden: kun enkelte gange ”nej tak”

Augustinus Fondens direktør, Frank Rechendorff Møller, har kun enkelte gange været ude for et ”nej tak” til at modtage penge, fordi der var link til tobaksindustrien.

”Nej vi mærker ikke modstand mod Augustinus Fondens støtte, når vi er aktive på kunst- og kulturområdet, på det sociale område og med støtte til forskning. I den specifikke støtte til medicinsk forskning har der været enkelte tilfælde, hvor forskere har trukket deres ansøgning eller ønsket at tilbagebetale støttemidler. Det sker, fordi de er blevet opmærksomme på, at de ikke kan få støtte fra Kræftens Bekæmpelse, hvis de modtager støtte fra os,” siger Frank Rechendorff Møller.

– Anser I selv linket til tobaksindustrien for et problem i takt med stigmatisering af rygere?

”Augustinus Fonden har en flere hundrede år lang historie baseret på tobak. Familien Au­gu­sti­nus begyndte tobaksvirksomhed i 1750. Den erhvervs historiske arv står vi ved.”

– Overvejes det på et tidspunkt at skære båndene til tobaksindustrien og dermed blive ’rene’ – som Leif Vestergaard Pedersen udtrykker det?

”Det har vi ikke overvejelser om.”

– Opbygger I et beredskab i fald linket til tobaksindustrien med tiden bliver et større problem for jeres donationer og samarbejdet med jeres partnere?

”Godt 10 procent af Fondens samlede aktiver er placeret i Scandinavian Tobacco Group, som producerer cigarer og pibetobak. 9/10 af fondens indtægter kommer fra ejerskabet af blandt andet Tivoli, Gyldendal, Fritz Hansen, Jeudan, Kristelig Dagblad, Royal Unibrew, Ambu med flere. Med det udgangspunkt, mener vi ikke, at der er behov for et beredskab.

– Det er relativt nyt, at Kræftens Bekæmpelse ikke vil være med i projekter med tobakspenge in­vol­ve­ret. Har I måttet sætte noget i bero pga. det?

”Nej, det har vi ikke. Vi oplever vedvarende en stor efterspørgsel efter forskningsmidler på det sundhedsvidenskabelige område, så vi er ikke i tvivl om, at vi fortsat kan være til sam­funds­mæs­sig nytte på dette område,” slutter Frank Rechendorff Møller.