Hofmarskallen fandt faderens grav i Kabul

Medie: Berlingske Tidende

2002: Helside om fhv. hofmarskal Søren Haslund-Christensen, som sammen med mig besøgte sin berømte fars grav i Kabul. En grav, som jeg fandt tilbage i 1993, hvor der var seks frontlinjer i Kabul - og regeringen ikke kunne sende dronningens mand af sted. Det kunne de heller ikke under Taleban-regimet, men først da det faldt i 2001. Og så fik vi en tur sammen.

Hofmarskal Søren Haslund-Christensen har fundet sin berømte fars grav i Afghanistans hovedstad Kabul. Henning Haslund-Christensen, som var opdagelsesrejsende og etnografisk fornyer, døde i 1948 efter sygdom i Kabul. Efter 23 års krig i landet blev det muligt for hofmarskallen sammen med sønnen at se graven. Tilmed fik han et opmuntrende indtryk af, at der nu er chancer for at fortsætte faderens etnografiske pionerarbejde.

Af Keld Broksø

Kabul.

Træporten knager af ælde, da en lang- og gråskægget, gammel kirkegårdsgraver lukker hofmarskal Søren Haslund-Christensen ind. Kabuls eneste og lille, kristne kirkegård er hverken stor eller imponerende. Men for hofmarskallen og hans søn, filmproducenten Michael Haslund-Christensen, er besøget et familiært ærinde. Sammen går de over mod faderens og bedstefaderens grav.

995719405

Det er her midt i den delvist sønderskudte, afghanske hovedstads støv og støj, at den berømte, opdagelsesrejsende og etnografiske fornyer, Henning Haslund-Christensen, er begravet. Inde bag porten kommer pludselig den ro, som kirkegårde med gamle træer og beplantning kan give. Her er fuglesang og en fornemmelse af uforanderlighed.

Søren Haslund-Christensen er normalt en mand med et legendarisk energiniveau. Ikke mindst kendt i pressekredse, som blandt andet har oplevet ham på mange rejser med den kongelige familie. På rejserne er han den utrættelige, vidende og ansvarlige organisator bagved for de kongelige foran. Men her på kirkegården og i dette øjeblik på rejsen til Afghanistan handler det om hans egen og familiens historie. Og der er helt ro på.

Han går rundt om graven, siger ikke meget, men ser tilfreds ud. Der er et lille stengærde, som holder en mængde småsten inde bag ved. Her er tydeligvis ryddet, renoveret og revet sammen.

Småstenene henover graven ligger pænt. Der er ingen tegn på vandalisme. Det er så godt som det kan være. For hofmarskallen på 69 år er det et stort øjeblik og en bevæget dag, som vækker eftertanke.

"Det er en stor oplevelse at være her ikke mindst, når det sker sammen med Michael," siger Søren Haslund-Christensen, som husker sin far ikke kun fra tiden, da han var fysisk tilstede.

"Selvfølgelig var min far væk i meget lange perioder. Men han var åndeligt stærkt tilstede i familien. Han fyldte det hele, for han var kendt som sportsstjerner er det i dag både i Danmark og Sverige. I skolen fik jeg altid en stribe spørgsmål om min far, og det var selvfølgelig smadder irriterende. Men han var også én, som kom ind i folks stuer. Han var en af de første, som holdt foredrag i radioen ved samtidig at benytte optagelser fra de fjerne steder, som han havde besøgt," fortæller Søren Haslund-Christensen .

Michael Haslund-Christensen filmer løs på kirkegården.

Det er første gang han er ved graven, og der er god tid.

Knap så rolige var omgivelserne første gang Søren Haslund-Christensen så graven. Det var får måneder siden i april i år, hvor han på en meget hurtig todages tur i et dansk, militært Herculesfly fik lov at komme med til Kabul og overnatte i teltene hos de danske soldater hos den internationale, assisterende sikringsstyrke, ISAF.

Hofmarskal og generalmajor Søren Haslund-Christensen tydeligvis stortrives i soldatermiljøet, da han også under dette besøg overnatter i lejren. Tilmed kan han denne gang bringe en frisk hilsen fra dronningen til de danske ISAF-soldater under aftenappellen.

Med i april havde han en stenplade med den oprindelige tekst fra det bronzekors, som for længst er fjernet fra graven. Måske er korset støbt om til kugler under de 23 års krig, som Afghanistan foreløbig har været igennem, for ingen har tilsyneladende hørt om det i Kabul.

"The Danish explorer Henning Haslund-Christensen 1896 - 1948," står der på stenpladen, som en københavnsk stenhugger fik to dage til at hugge færdig, da rejsemuligheden pludselig opstod i april. Her ved hofmarskallens andet besøg, denne solrige dag sidst i august, er den rolige og højtidelige stemning også en direkte følge af Afghanistans udvikling mod fredeligere forhold, som fik en helt personlig betydning for hofmarskallen.

Der er døre der åbner sig automatisk, når dronningens mand vil frem i verden. Han færdes hjemmevant hos majestæter og ministre, men nogle døre holdes lukkede i diplomatiets navn.
Udenrigsministeriet kan ikke sende dronningens hofchef til despoter og slyngelstater og risikere at blive taget til indtægt for accept og ønske om samkvem. Også selv om Søren Haslund-Christensen i tilfældet Afghanistan i mange år havde et personligt og stort ønske om at se faderens grav i Kabul. Terroren i USA 11. september 2001 blev et vendepunkt for Afghanistan, som har fået en ny og mere vestligt orienteret regering efter Taleban-styrets fald. For hofmarskallen betød det også, at han nu kunne se og renovere faderens grav, så han kunne slutte en cirkel.

Den cirkel blev brutalt brudt for den dengang 15-årige Søren Haslund-Christensen , da Henning Haslund-Christensen døde af sygdom en stille, stjerneklar nat i Kabul mellem den 12. og 13. september 1948.

"Jeg husker jeg var skoleelev på Herlufsholm, da jeg blev kaldt til København. Jeg havde en anelse om, hvad der var galt. Det blev bekræftet, da jeg gik over Rådhuspladsen og så oppe på
Politikens lysreklame, at min far var død," fortæller Søren Haslund-Christensen .

Allerede 14. september 1948 var de store overskrifter i aviserne.

Henning Haslund-Christensen havde via bøger, radioforedrag og artikler først og fremmest fra Mongoliet pirket til især drengedrømme om eventyr - selv hos voksne mænd. Og han vakte en slumrende udlængsel, når hans bøger blandt andet havnede på konfirmandernes gaveborde i flæng.

Politiken skrev: "En af de sjældne faa blandt Eventyrerne", og Social-Demokraten skrev samme dag: "Ved siden af Knud Rasmussen den største danske Opdagelsesrejsende i dette Aarhundrede". Men det var langt fra kun eventyr, som drev Henning Haslund-Christensen.

Han var en søgende og autodidakt forsker, som fik maksimalt udbytte af ekspeditionerne ved at knytte videnskabsfolk til sig. Rejsernes mål var at fortælle om de oprindelige folks traditionelle levevis inden de blev opslugt af nye civilisationer.

Lederen af Nationalmuseets etnografiske afdeling, Kaj Birket-Smith, fremhævede Henning Haslund-Christensens betydning for museet: "Efter Knud Rasmussens død er Haslund-Christensen den, der har bidraget mest til den etnografiske samlings vækst her paa Museet. Sammenlagt beløber. Fundene sig til langt mere end 10.000 enkelte stykker - et umådeligt materiale."

Kabul tiltrækker
For Søren Haslund-Christensen er det ikke kun faderens grav, som trækker ham til Afghanistan. Hans far efterlod fra rejserne en enorm mængde optegnelser, som hofmarskallen har i dag.

Der er stof til flere bøger, som Søren Haslund-Christensen har planer om at skrive, når han formentlig næste år lader sig pensionere som hofmarskal. En del af materialet stammer netop fra Afghanistan, som hofmarskallen derfor gerne vil opleve selv.

En første bog om faderen "Manden i Mongoliet" kom i år.

Søren Haslund-Christensen har skrevet forordet, men resten er forfattet af Kurt L. Frederiksen, der også fandt aviscitaterne omkring Henning Haslund-Christensens død. Bogen viser Henning Haslund-Christensens fantastiske liv retrospektivt.

"Det var fint, at bogen kom. Man kan altid diskutere habiliteten, når en søn skriver om sin far. Til gengæld er der stadig masser videnskabeligt stof at bore i og systematisere," fortæller Søren Haslund-Christensen.

Løfte fra graveren
På kirkegården støder britiske ISAF-soldater til. De har fået en gartnertjans på kirkegården midt i militærtjenesten, for flere britiske soldater ligger også begravet her og vidner om blandt andet blodige, britiske eventyr i slutningen af 1800-tallet. Her er også en mindeplade for de tre danske og to tyske soldater, som mistede livet dette forår ved en eksplosionsulykke i Kabul.

De britiske soldater hjælper med at se efter graven nu, og det gør den gråskæggede graver også. Men ISAF skal kun være midlertidigt i Kabul til den afghanske regering har stabiliseret landet, men hvis det lykkes, så er spørgsmålet, hvad der skal ske bagefter? For de 41 danske soldaters vedkommende slutter mandatet formentlig senest i 2004, når de første valg i Afghanistan er overstået.

Et par grønne dollarsedler får graveren til at afgive et fremtidssikret løfte, som lyder hult i danske ører, men med den afghanske kultur in mente er det en æressag.

"Jeg vil se efter din fars grav til jeg dør. Og min søn vil gøre det efter mig," lover graveren højtideligt overfor Søren Haslund-Christensen , som senere også sætter en plante på graven.

Afghanistans bonede gulve
Hofmarskallen er i dag medlem af Den Danske Afghanistan Komité, DAC, som driver hospitaler og klinikker i det vestlige Afghanistan ved Herat. Når man samtidig er dronningens mand åbner det døre på Kabuls bonede gulve. Hofmarskallen mødte udenrigsminister Abdullah Abdullah, ekskong Zahir Shah, som i dag har titel af "nationens fader" samt kulturminister Sayed M. Raheen.

Den velartikulerede kulturminister fik midt i opremsningen af ødelagte museer, statuer, teatre og biografer, som Taleban anså for uislamiske, også skabt en rød tråd til hofmarskallens besøg ved Henning Haslund-Christensens grav.

Der har siden hans død været danske mindeekspeditioner til Afghanistan, og en stor del af materialet derfra er samlet ved museet Moesgaard i Århus. Søren Haslund-Christensen lovede
kulturministeren at bygge bro til Moesgaards værdifulde optegnelser om den afghanske kultur.

For kulturminister Sayed M. Raheen er det velkomment, ikke mindst fordi Kabuls Nationalmuseum i dag stort set er ødelagt. Missilnedslag, røveri og hærværk har smadret
uvurderlige kulturskatte, som kan fortælle Afghanistans historie. På et banner tværs over indgangen til museet står ordene "En nation forbliver i live, når dens kultur og historie forbliver i live."

Kulturministeren ved, hvad der står på spil.

"Al assistance er velkommen. Vi er ved at rekonstruere landet, og ønsker igen at få et museum i verdensklasse. I øjeblikket ser vi mafiagrupper, som betaler landsbybeboere for at udgrave kulturskatte, som de sælger på det internationale kunstmarked," fortæller Sayed M. Raheen.

For hofmarskallen er et besøg som dette hos kulturministeren lovende for Afghanistans fremtid, og for mulighederne for at videreføre Henning Haslund-Christensens etnografiske pionerarbejde. Hofmarskallen fæstner sig især ved to indtryk efter en rejse gennem Kabul og Herat.

"Det ene er, hvor meget landet har lidt, og hvor meget der er ødelagt. Men når man bare har været her et par dage, så er det slet ikke det indtryk, der hænger ved. Handel, trafik og fremskridtene i øvrigt vokser dag for dag , men det er ikke det, som pressen har formidlet," siger Søren Haslund-Christensen, som måske har en mission tilbage ved faderens grav.

"Jeg fik lavet en stenplade frem for et tilsvarende kors, som oprindelig stod ved min fars grav. Jeg troede fejlagtigt, at det var det kristne symbol, som var skyld i at korset var fjernet. Men på
kirkegården står stadig flere kors. Afghanerne respekterer gravfreden trods år med et islamisk, fundamentalistisk styre. Måske får jeg lavet en kopi af korset til graven," siger Søren Haslund-Christensen.

Gamle tanker om at få Henning Haslund-Christensen til Danmark er for længst opgivet.

Han hører til, hvor han er begravet, mener hofmarskallen