Grænseløs hvidvask

Medie: Rigspolitiets blad "Politi"

(No. 6) 2008: Artikelserie om international hvidvask af penge. Blandt andet var en fransk bank ret glad det danske Hvidvasksekretariat, som beslaglagde 50 millioner kroner i en dansk bank. Meget international hvidvask har karakter af et stuuuuurt, stuuuuurt nummer.

Sagerne kan ikke afsløres uden tæt samarbejde over grænserne. Noget af researchen er også brugt i min roman "Pengemuren" fra 2011.

Den franske million-forbindelse - og andre internationale tråde. En fransk bank er glad for Hvidvasksekretariatet, som har beslaglagt 50 millioner i dansk bank.

Af Keld Broksø

Et stuuuuurt, stuuuuurt nummer. Internationale hvidvask-sager har et element af magi. Men sagerne kan heller ikke afsløres uden et tæt samarbejde over grænserne. Folkene i Hvidvasksekretariatet er ustandselig på rejser. Der er møder i mange fora, som enten udveksler oplysninger eller justerer fælles regler. Eller man mødes om enkeltsager. Et godt eksempel er en hidtil ubemærket sag, hvor en fransk bank er glad for Hvidvasksekretariatet, som har beslaglagt 6,5 millioner euro (50 millioner kroner) i en dansk bank.

Kontohaveren var en dansk statsborger i Berlin. I den endnu uafsluttede sag mellem Frankrig, Tyskland, Danmark, USA og Hong Kong kom Hvidvasksekretariatet med i august 2004:

Politifaglig leder og politikommissær Ole Kahlen blev ringet op på vej hjem i toget. En dansk bank reagerede på en overførsel af de 6,5 mio. euro til en bank i Storbritannien.

Pengene blev beslaglagt og viste sig at stamme fra et svindelnummer i Frankrig. En velhavende, fransk enke var via fiktive aktiehandler franarret 17 millioner dollars (85 millioner kroner). Via banker i USA og Hong Kong røg en del penge til Danmark.

Den danske kontoindehaver var en gammel kending af politiet. Efter forgæves kontaktforsøg viste det sig, at tysk politi allerede havde udleveret danskeren fra Berlin til Frankrig, hvor han blev varetægtsfængslet. Danskeren spildte ikke tiden indtil da.

Han kunne spores til køb af biler. Mercedes og BMW. Han havde også sat 10.000 euro ind på en konto i Dubai, og brugt 100.000 dollars til ? via et advokatfirma ? at oprette et selskab med en fransk og en amerikansk svindler som ejere. De samme svindlere stod bag den falske ordre til aktiekøb for at franarre den franske enke de 17 millioner dollars.

Store sager
»Der er en række store sager med overførsler til udlandet,« fortæller statsadvokat Jens Madsen.

»Derfor har vi Egmont-gruppen, som er en sammenslutning af hvidvask-sekretariater. Over 100 enheder er med i det operative samarbejde,« beretter han.

»Det fungerer udmærket. Vi havde også 150 forespørgsler til Danmark sidste år,« oplyser Ole Kahlen.

I den franske sag er den danske statsborger nu løsladt, men fortsat sigtet. Hvidvasksekretariatet følger sagen: I det øjeblik der er dom i nummeret med den franske enkes aktier vil Hvidvasksekretariatet frigive de 50 millioner kroner i Danmark til den franske bank.


Grænseløs hvidvask for millioner blev stoppet i Jelling

Yuri Nikolaevich Smirnov er muligvis kun en stemme i en telefon. Men uanset hvem han er, så har han del i en grænseløs hvidvask med tråde til Rusland, Sverige, Danmark og USA. Hvidvasken gav en bøde på 2 mio. kr. En lille pengeoverførsel fra Vonge Planteskole til Jelling Sparekasse bidrog til at fælde "Yuris" danske firma. Det var én af fire hvidvaskdomme i 2007.

Af Keld Broksø

To opringninger fik alarmen til at ringe hos Hvidvasksekretariatet på Østerbro i København.

Hvidvasksekretariatet hører til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet, kaldet Bagmandspolitiet, og sagen var speciel for opringningerne kom samme dag, 6.oktober 2006, fra to danske pengeinstitutter, Nordea og Jelling Sparekasse (en del af Den Jyske Sparekasse).

I december 2007 førte de to opringninger til domme for hvidvask i millionklassen.

Opringningerne handlede om den samme konto for selskabet Diaplast Corp.

Ejeren hed angiveligt Yuri Nikolaevich Smirnov.

Tilsyneladende en russer, men også engelsktalende. Han var også ejer af et amerikansk moderselskab med både en dansk konto og registrering. Så meget ved Hvidvasksekretariatet og Nordea om ham. Men ikke meget mere.

»Han var venlig og imødekommende,« husker politifaglig leder af Hvidvasksekretariatet, politikommissær Ole Kahlen, efter en stribe opringninger fra "Yuri".

"Yuri" ville frygteligt gerne have sit firmas 1,1 million kroner udbetalt. Beløbet var da netop beslaglagt af Hvidvasksekretariatet hos Nordea International Branch i København.
Vonge Planteskole hacket

En hackersag hos Vonge Planteskole satte gang i forløbet. En computerorm i mailen "rakningen.exe" og med navnet "Haxdoor.kl" gjorde ukendte gerningsmænd i stand til at fjernstyre Vonge Planteskoles computer, og skaffe koder til planteskolens konto i Jelling Sparekasse. 20.000 kroner blev forsøgt overført til Nordea International Branch i København på Diaplasts konto. Det var for mystisk, mente Jelling Sparekasse, som stoppede overførslen og ringede til Nordea.

I Nordea undrede en medarbejder sig over samme konto. Der var store indbetalinger fra Sverige. I én overførsel var der et krav fra en svensker om tilbagebetaling på 134.000 kroner.

Pengene var fra en hacket konto og sat ind på Diaplasts´ konto. Det var ét af en række beløb fra i alt fire Nordea-netbankkunder i Sverige. Alle fik konti lænset og indsat på Diaplasts konto via to mellemmænd - en svensker og ghanesisk mand med svensk statsborgerskab. Begge vidnede i 2007 i Danmark, og får senere deres sager behandlet i Sverige. Københavns Byret slog fast om en del af det spegede system, at de svenske mellemmænd fik beløb indsat på deres konti, og modtog en faktura fra Diaplast på en opfundet ordre, hvorefter de overførte pengene til Diaplast og selv beholdt 10 % som tak.

- En klassisk hvidvask, hvor pengenes oprindelse sløres ved kontooverførsler via stråmænd.

Da fælden klappede forsøgte ?Yuri? ihærdigt at få penge ud af Nordea. En russisk talende medarbejder holdt "Yuri" hen med snak, mens Hvidvasksekretariatet fik besked.

Begge danske pengeinstitutter handlede helt efter bogen.

»Det var lækkert, at vi kunne beslaglægge de 1,1 million kroner på Nordea-kontoen. Det skete kun fordi vi fik hurtige indberetninger. Ellers var pengene sporløst forsvundet ud i verden,« mener statsadvokat Jens Madsen.

»Det er desværre kun i en ideel verden, at alle verdens pengeinstitutter indberetter,« konstaterer Ole Kahlen.

Han fik efter beslaglæggelsen tre opringninger fra "Yuri". Andre i Hvidvasksekretariatet talte med ham seks gange. "Yuri" tryglede om at få de 1,1 millioner igen.

»Jeg sagde han bare kunne møde op. Men på engelsk fortalte "Yuri" mig, at han var i Californien, og snart skulle til Moskva. Han havde bare ikke tid til at komme til Danmark. Han ville undgå at komme inden for min armslængde,« mener Ole Kahlen, som gerne ville anholde ham.

Selskabet dømt
Tilbage står et spørgsmål om, hvorfor tiltalen kun var mod selskabet Diaplast som den juridiske enhed - og ikke mod personen "Yuri". Men i følge de svenske mellemmænd var der også andre personer omkring Diaplast: Blandt andre en Dimitry Volkov, Alexander Grindberg og Andrew Voronjin. Måske én og samme person? Måske ikke?

»Vi erkendte, at vi nok aldrig fik fat i den eller de personer. Vi måtte skære sagen til, så den holdt juridisk. Det er almindeligt at tiltale den juridiske enhed,« forklarer Jens Madsen.

Diaplast var også speciel. Ifølge Ole Kahlen var det et "Delaware-selskab", som i USA registreres for en klatstilling, og i princippet kan bruges til hvad som helst. Men i begyndelsen så der ifølge Nordea ud til at være reelle handler i den danske afdeling med fakturaer og udskrifter. Diaplast købte omkring år 2000 hårde hvidevarer til det russiske marked. Diaplast oplyste så i 2005, at det handlede med telekommunikation. I rettens dom i 2007 fremgår det, at Diaplast i USA siden 2003 var ugyldigt eller tomt. Men kontoen i Danmark kunne bruges som skalkeskjul.

Hvidvasksekretariatet er tilfreds med dommen: En bøde til Diaplast på 2 millioner kroner samt over en halv million i erstatning til Nordea og sagsomkostninger. Bevisligt var der svindlet for godt 700.000 kr. Konfiskationen af 1,1 millioner gav altså et vist "overskud" på cirka 400.000 kr.

»Vi kunne sandsynliggøre, at resten også kom fra kriminalitet. Derfor kunne vi konfiskere,« forklarer Jens Madsen.

Siden dommen i december har Ole Kahlen ikke hørt mere fra den venlige russer "Yuri Nikolaevich Smirnov."


Politikredsene lettes af Hvidvasksekretariatet

Indberetninger om hvidvask er steget eksplosivt. Nu vil Hvidvasksekretariatet lette kredsene fra en del af den indledende efterforskning. Det skal skabe mere kvalitet og effektivitet.

Af Keld Broksø

Det ligner ingen mand-får-knytnæve-i-hovedet-sag, når hvidvask-efterforskning omfatter bankkonti i flere lande og fup og fidus i fakturaer, registreringer og skattesystemer på flere sprog. I princippet skal hvidvask-sager efterforskes i lokale politikredse, men det kan tage ekstremt lang tid. Nu har Hvidvasksekretariatet taget konsekvensen af de stigende indberetninger: Efter aftale i Hvidvaskstyregruppen med repræsentanter fra Rigspolitichefen, PET, politikredsene og Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet, kom der 1. januar i år en ny procedure. Nu skal Hvidvasksekretariatet i højere grad behandle indberetningerne og den indledende efterforskning.

Tidligere lavede Hvidvasksekretariatet mere en visitering i hovedparten af sagerne. Man så på om der var personer man kendte i forvejen inden sagerne gik til politikredsene. Nu vil Hvidvasksekretariatet se nærmere på om der er kød på eller ej før politikredsene går i gang.

»Resten beholder vi her, så vi ikke generer politikredsene med det,« lover statsadvokat Jens Madsen, som ikke vil overbebyrde politikredsene.

»Politikredsene får et bedre kvalitetsgrundlag. Politikredsene undgår at spilde tiden på sager, der måske ikke er noget,« forklarer politifaglig leder af Hvidvasksekretariatet, politikommissær Ole Kahlen.

Guf
Måske lyder løfterne ikke af meget, når man ser på bemandingen i Hvidvasksekretariatet. Ved udgangen af 2007 var der kun fire jurister, ni politifolk og én administrativ medarbejder. Til gengæld er der i årsrapporten en formulering, som er guf for en offentlig virksomhed: ?De nødvendige personaleressourcer tilpasses efter behov,? står der.

»Hvis det bliver nødvendigt får vi flere folk. Vi kan trække på hele statsadvokaturen,« siger Ole Kahlen.

Samtidig er Hvidvasksekretariatet ved at effektivisere arbejdet elektronisk.

»Det skal spare mandetimer. Så må vi se om vi skal have flere ressourcer,« siger Jens Madsen.


Faktaboks

  • Indberetninger om hvidvask af penge stiger eksplosivt
  • Indberetninger fra pengeinstitutter, advokater, ejendomsmæglere, revisorer, m.fl. sker til Hvidvasksekretariatet under Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet.
  • 2007 var rekordår for indberetninger af mistanker om hvidvask af penge. Der kom 1.349 indberetninger. I 2006 var der 876.
  • De fleste indberetninger fører ikke til domme. De seneste 15 år har de udløst 128 domme ? og fire i 2007. Dvs. dom fra 3 % af indberetningerne. Sekretariatet finder det tilfredsstillende. Sagerne kan være flere år undervejs inden de når retssalene.
  • Pligten til at indberette mistanker om hvidvask eller finansiering af terrorisme gælder overtrædelser, der kan give fængsel i over ét år. Et lovkrav om løbende overvågning af kundeforhold kom 1. januar 2007.