Europæisk menneskeretsdomstol drukner i sager

Medie: Amnesty Internationals blad

2002: Reportagen fra Strasbourg blev bragt, da menneskeretsdomstolen fyldte 50 år.

Der skal langt flere ressourcer til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, fastslår den danske dommer Peer Lorenzen, som arbejder ved domstolen i Strasbourg. Der er nu over 15.000 verserende sager her i 50-året for Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Domstolen kan slet ikke følge med.

Af Keld Broksø

Det er tid til eftertænksomhed, mener den danske dommer ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg, Peer Lorenzen.

"50-året for Den Europæiske Menneskerettighedskonvention er en udmærket lejlighed til indlede et reformarbejde, og styrke Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol," siger han.

Kundeunderlaget for domstolen er i orden konstaterer den danske dommer.

I princippet har domstolen i dag 800 millioner europæiske borgere som potentielle klagere, der alle kan henvise menneskerettighedskonventionen, hvis de mener der er sager at rejse.

Den mulighed er værd at markere en rund dag for, og den 3. november mødtes i Rom ministre fra 41 medlemslande fra Europarådet for at fejre jubilæet og underskrive en tillægsprotokol til menneskerettighedskonventionen mod diskrimination. Danmark undlod, men det vender vi tilbage til.

Journalister fra hele Europa var ved begivenheden, og de havde muligheden for at referere og kommentere hvad der skete, og hvad der ikke skete.

Nogen selvfølge var sådan en mulighed ikke for 50 år siden, og til et vist omfang heller ikke i dag. Sidste år blev 87 journalister dræbt, og ytringsfriheden kan trods Berlin-murens fald ikke tages for givet i Europa selv om den er nedfældet i Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 10. Ikke mindst krigene på Balkan har undermineret denne ret i Europa. Netop ytringsfrihed har været emnet for nogle af de 12 danske domme, som domstolen ifølge Peer Lorenzens computeroptælling har afsagt i sin levetid, mens for lange sagsbehandlingstider – blandt andet ved blødersagen - og udvisningssager er andre emner, hvor domstolen er gået i kødet på dansk retspraksis.

Absolut ikke alt kommer til doms. I domstolens levetid har været ansøgninger til domstolen om optagelse af sager fra Danmark i 591 tilfælde.

Drukner i egen succes
I dag har domstolen 15.085 verserende sager, heraf 47 danske.

Problemet er nu, at domstolen stort set er ved at drukne i sin egen succes, hvis man ellers kan kalde det sådan, når europæere søger hjælp ved domstolen i Strasbourg som aldrig før.

Sagerne fra den tidligere kommunistblok, som før evnede at undertrykke klager fra borgerne,
vælter nu mod Strasbourg. Det er én af forklaringerne. En anden er, at den teknologiske udvikling eksempelvis indenfor bioteknologien rejser nye både etiske og juridiske spørgsmål, og dertil har diverse tillægsprotokoller i tidens løb øger arbejdspresset voldsomt.

Det er den nye tillægsprotokol nummer 12 mod diskrimination et godt eksempel på.

Hidtil har man kunnet rejse klager mod al den diskrimination, som direkte er omtalt i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, eksempelvis vedrørende religionsfrihed, ytringsfrihed og retten til retfærdig rettergang.

Protokol nummer 12 giver yderligere mulighed for at klage over diskrimination mere generelt, og det er ret stor udvidelse af begrebet. Eksempelvis gælder udvidelsen også, når det handler om diskrimination i sociale sager, nævner Peer Lorenzen.

"Der er ingen tvivl om, at den 12. protokol vil give anledning til rigtig mange sager. Flere tusinde sager," mener Peer Lorenzen.

Det statsstøttede Danske Center for Menneskerettigheder har holdt vågent øje med Udenrigsministeriets arbejde op til den formelle underskrivelse den 3. november i Rom.
Resultatet af Udenrigsministeriets kontorarbejde har været skuffende for menneskerettighedscentret. Det blev ikke til en dansk underskrift - i denne omgang.
Overblikket mangler simpelthen endnu for konsekvenserne for dansk lovgivning, lyder forklaringen.

Problemet for Danmark er nu både at være afventende - og samtidig at forsøge at optræde som menneskeretligt foregangsland.

Skal den manglende, danske underskrivelse være godt for noget, så letter det i det mindste sagspresset ved menneskerettighedsdomstolen.

Reformer virkede ikke
Allerede i 1998 forsøgte domstolen ellers at rydde ud i sagsbunken ved en række grundlæggende reformer, som skulle effektivisere hele systemet.

Først og fremmest blev Menneskerettighedskommissionen afskaffet. Kommissionen var indtil da det filter, som siede sager fra, når ansøgningen om optagelse ved domstolen ikke kunne begrundes med henvisning til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Dertil blev det nu et fuldtidsarbejde at være dommer ved menneskerettighedsdomstolen, hvor det førhen typisk var højesteretsdommere, som på deltid blev hentet ind fra de forskellige lande til de enkelte sager.

Endvidere blev dommerpanelet og den juridiske stab udvidet. I dag er der 41faste dommere, én fra hvert medlemsland af Europarådet, hvoraf Peer Lorenzen repræsenterer Danmark.

Men problemet er, at reformerne ikke har virket efter hensigten. Det er ikke blevet hurtigere at gennemføre en sag ved menneskerettighedsdomstolen, og sagsmængden vokser langt mere end den ellers udvidede kapacitet kan klare.

Med andre ord vokser sagspuklen blot foran dommerne.

"Alene siden reformerne i 1998 er sagsmængden steget 122 procent," konstaterer Peer Lorenzen.

"I år er 10.000 nye sager allerede registreret , og vi har fået 43.000 henvendelser."

Menneskerettighedsdomstolens output halter langt bagefter, viser tallene.

I 1999 nåede domstolen kun at afgøre 3.700 sager, og her er der ikke kun tale om domme. Kun 10 procent af sagerne opnår en realitetsbehandling efter domstolen har vurderet om en sag er værd at prøve i forhold til menneskerettighedskonventionen.

"Vi er ganske langt fra målsætningen med reformerne," konstaterer Peer Lorenzen: " Men er nødt til at øge budgettet betragteligt - eller også overveje en revision af hele systemet," siger den danske dommer her i jubilæumsåret for menneskerettighedskonventionen.

- Konventionen har i parentes bemærket heller ikke fået indføjet en passus om, at man også som europæisk borger kan få behandlet en sag uden urimelig ventetid ved
menneskerettighedsdomstolen.

FAKTABOKSE:

Milesten for menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg:

  • 1948: FN's Menneskerettighedserklæring.
  • 1950: Underskrivelse i Rom af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, som bliver første juridiske instrument for menneskerettigheder i Europa. Enhver stat, som vil optages blandt Europarådets nu 41 medlemmer, skal tilslutte sig konventionen.
  • 1954: Den Europæiske Menneskerettighedskommission dannes.
  • 1983: Protokol 6 i konventionen fordømmer dødsstraf.
  • 1998: Den nye domstol begynder arbejdet - uden Menneskerettighedskommissionen som filter for sager, der ikke kan bruge konventionen som grundlag.
  • 2000: Den 3. og 4. november fejres 50-året for menneskerettighedskonventionen i Rom. Der er underskrivelse af et generelt forbud mod diskrimination, som Danmark vælger endnu ikke at tiltræde.

Her fik danskere medhold:

Eksempler på sager, hvor danskere fik medhold ved menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg:

  • 1989 : Mogens Hauschildt: Fik medhold ved domstolen i, at han havde ret til en retfærdig rettergang foran en uafhængig domstol.
  • 1994 : Journalisten Jens Olaf Jersild fik medhold i, at det hørte med til ytringsfriheden, at interviewe en gruppe racistiske unge og bringe deres udtalelser på TV.
  • 1996 : En gruppe HIV-ramte danske blødere fik medhold i, at det danske retssystem var urimelig lang tid om at give en dom, som kunne sikre bløderne kompensation.
  • 2000 : En handicappet fik medhold i, at retssystemet var urimelig lang tid om at behandle en klagesag mod et forsikringsselskab.

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention:

Konventionen skal garantere Europas 800 millioner borgere retten til liv, frihed og sikkerhed og dertil:

  • Retfærdig rettergang.
  • Ret til privatlivets fred.
  • Religionsfrihed.
  • Ytringsfrihed (herunder pressefrihed.)
  • Forsamlings- og foreningsfrihed.
  • Beskyttelse mod tortur.
  • Tillægsprotokoller er vedtaget siden konventionen blev underskrevet. Herunder protokol nr. 6 mod dødsstraf.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol:
Sager som strider mod konventionen kan afgøres ved menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg. Her er valgt 41 dommere fra hvert medlemsland af Europarådet. Domstolens typiske sager kan være mod tortur i detentioner, undertrykkelse af homoseksuelle, telefonaflytning, forureningsgener, for lange behandlingstider ved retsinstanser og indgreb mod kritiske pressehistorier om politikere. Domstolen kan modtage ansøgning om sagsoptagelse fra enhver europæisk borger.