Den nye terror

Medie: Magasinet M!

2002: Artikel om biologiske masseødelæggelsesvåben. I 2002 blev der i USA sendt breve med anthrax fra højreorienterede amerikanere. Også Al-Qaida eksperimenterede med masseødelæggelsesvåben. Artiklen og min bog 'Rovdrift' blev baggrund for direkte interview i med mig i TV-2 Nyhederne.

Verden er jomfruelig uforberedt på biologisk og kemisk terror. Truslen gælder titusindvis - måske millionvis - af menneskers død af terrorvåben som byldepestbakterier, anthrax, nervegasser, botulinum og ricin. Især USA ruster sig. Og et biologisk beredskab er på vej i Danmark. Skræmmeeksemplerne er dukket op.

Af Keld Broksø

Du er på vej hjem fra en tur i byen, og nyder den friske luft i den stjerneklare, rolige nat efter du har stået på en tilrøget café hele aftenen. Byen er rolig. De fleste er gået i seng, og kun et par taxaer cruiser forbi dig i håb om, at du stiger på.

Pludselig opdager du, at højt over dig cirkler et lille sportsfly rundt.

- Et underligt tidspunkt at flyve på, tænker du, og går ubekymret videre.
Hvis lægerne var klar over, hvad det lille fly var i gang med, kunne de forudsige din sygejournal: Fra én til fem dage efter gåturen, hvor du har indåndet aftenluften, får du først, hvad der minder om en mild forkølelse. Derpå kommer noget i stil med en kraftig influenza med opkastning og vekslen mellem kulde og høj feber. Infektionen betyder, at dine lunger fyldes med væske, og hjernevævet får blødninger. Den smertefulde døds sidste stadier omfatter, at dele af din krop bliver blålig af åndedrætsbesvær, og du går i chok og koma inden du endelig for fred og kan vinke farvel til denne verden..

- Dommedagsprofeti? spørger du.

Måske.

Forhåbentlig.

Men spredning af anthrax-bakteriesporen fra et lille sportsfly er netop ét af de rædselsscenarier, som førende, internationale terroreksperter i dag arbejder med i fuld alvor.

Resultatet af sådan et uskyldigt udseende angreb vil være titusindvis - måske millionvis af døde.

Der er allerede eksempler på terrorplaner af den kaliber, og kemiske kampstoffer som pølsegiften botulinum og biologiske våben som anthrax er aldeles frygtindgydende.

I Danmark er der dønninger og reaktioner på den nye terrortrussel.

I et temanummer i Ugeskrift for Læger i år skrev stabslæge i Forsvaret, Erik M. Darre , og
stabsdyrlæge Torsten Gregersen i lederen:

- Truslen om anvendelse af biologiske og kemiske kampstoffer i tilknytning til terroristaktioner mod rene civile mål er reel og yderst nærværende.

Og under den danske sundhedsstyrelse er der nu i september i år oprettet en arbejdsgruppe, som i løbet af et år skal være klar til at give et bud på, hvordan et biologisk beredskab skal se ud i Danmark, hvis der kommer voldsomme epidemier - eller angreb med biologiske våben.
120.000 beskyttelsesdragter

Det er ikke uden grund, at Forsvaret gennem de seneste ti år har opbygget et lager med godt 120.000 såkaldte ABC-helbeskyttelsesdragter, som netop skal beskytte mod den type angreb.

Dragten krænger soldaten ud over den almindelige uniform med tilhørende gasmaske, samt støvler og handsker af gummi. Og yderligere en overtræksdragt af plastik til særligt forgiftede områder.

ABC er ikke en alfabetøvelse. Det står for atomvåben samt biologiske og kemiske kampstoffer. Udsendte danske soldater i Kosovo og andre steder får nu automatisk den slags dragter med i baggagen i tilfælde af, at et biologisk eller kemisk angreb truer. Forsvaret har også lagre af vaccine mod blandt andet anthrax.

De er med andre ord rustet til en krig, som stater sætter værk. Og statsaktioner er de "nemmeste" at håndtere. FN har blandt andet fået de fleste nationer til at underskrive konventioner om, at de ikke vil udvikle biologiske og kemiske våben. Men der er stadig problemstater, der ikke vil kontrolleres. Her i blandt Irak, Iran, Israel, Libyen, Syrien, Kina, Nordkorea og Taiwan.

Når det gælder terrorgrupper er de langt mere uhåndterlige, hvis deres forsøg på at udvikle kemiske og biologiske våben lykkes, og de beslutter sig for at bruge dem.

Stabslæge Erik M. Darre og stabsdyrlæge Torsten Gregersen skriver:

"Fremstillingen af små mængder kemisk eller biologisk kampstof er billig og forholdsvis simpel. Denne kendsgerning i kombination med vore dages terrorgruppers dokumenterede anvendelse af sådanne stoffer, har gjort truslen om biologisk og kemisk terrorisme yderst aktuel."

Mange forsøg
Set i forhold til udlandet er risikoen for kemisk og biologisk terror i Danmark og resten af

Skandinavien i øjeblikket minimal, men ikke urealistisk. Terror har det med at sprede sig over grænser, og udlandet har allerede oplevet både forsøg på terror og udførte aktioner med kemiske og biologiske våben.

Et par af de hændelser, som terroreksperterne forsker i, foregik i Japan. - Blandt andet, da Japans daværende kronprins, Naruhito, efter lang tids søgen efter den rette hustru endelig skulle giftes med Masoko Owada den 9. juni 1993.

Det var to år før gasangrebet med sarin mod Tokyos undergrundsbane, hvor 5.000 blev indlagt, og 11 døde med det samme. Flere lå i koma og mange døde siden.

Men denne, kommende katastrofe var alle lykkeligt uvidende om på den dejlige bryllupsdag.

Bruden var smuk og veluddannet med en økonomigrad fra Harvard og en juraeksamen fra Tokyos Universitet. Hele verden var inviteret til en drøm af et globryllup.

Brylluppet kunne have endt som et mareridt.

I månedsvis havde dommedagskulten Aun Shinrikyo omkring den blinde guru, Shoko Asahara, haft grusomme planer: I et forsøg på at sprede den ekstremt dødelige pølsegift, botulinum, via et specielt køretøj tog Asahara på bryllupsdagen med gennem Tokyos gader for at være tæt på de planlagte, dødelige bryllupsbegivenheder. Men midt under kørslen panikkede han og sprang af. Han frygtede, at giften kom ind i køretøjet, som fortsatte med andre sektmedlemmer. Men de var endnu ikke dygtige nok til, at angrebet virkede. Brylluppet gik som det skulle.

Ny æra for terrorisme
Adskillige og lignende forsøg på kemisk og biologisk terrorisme viser, at verden står over for en hidtil uset trussel den dag terrorister virkelig behersker teknikken. Til den tid skal inficerede og døde mennesker ikke tælles i få tusinde. En million døde mennesker er ikke urealistisk.

Terroreksperten Jeffrey D. Simon har kommenteret truslen i det ansete, amerikanske, medicinske tidsskrift "JAMA". Han mener, at verden ikke har lært af udviklingen i såkaldt almindelig terrorisme . Og han ser en klar fare bag USA's egne grænser.

- Vi er på et stade som for 30 år siden med almindelig terrorisme, mener Jeffrey D. Simon.

- Det tog adskillige år efter den første, internationale flykapring i 1968 før regeringerne blev klar til at håndtere og begrænse terrortruslen. Den fik lov at udvikle sig til gidseltagninger og
bombeangreb. Biologisk terrorisme, derimod, vil ikke tillade regeringerne og det internationale samfund den luksus af tid til at vente på, at truslen udvikler sig - og først derpå beslutte sig for et passende svar. Biologiske og kemiske terrorangreb kan få katastrofale følger både i form af dødsofre - og af medicinske, politiske og sociale kriser, som er hidtil usete i vor historie. Derfor er det nødvendigt nu at forberede os på den nye æra for terrorisme.

Nye farlige planer
Tilbage til den japanske Aum-sekt: Efter det mislykkede bryllupsangreb var der nye, dødsensfarlige planer klar mod slutningen af juni 1993. Shoko Asahara fik iført gasmaske en rundvisning i sektens laboratorier. Han følte på flasker og beholdere under foredraget fra hans teknikere. Han var tilfreds.

De øverste sekt-officerer mente, at de nu havde våbenet, der kunne opveje fiaskoen under kronprinsens bryllup. Det havde taget tre måneder at bygge laboratoriet. Og det mundede nu ud i et totalt forseglet forberedelsesrum, hvorfra der var adgang til taget på bygningen i Tokyos centrum. Oppe på taget stod, hvad der lignede et stort køleskabsanlæg. I virkeligheden var det en industriel spray udstyret med en kraftig vifte til at sprede sektens nye, lovende våben, der hed anthrax.

En til tre millioner døde
Til terror er anthrax ideel, og videnskabsmænd har lavet mange beregninger over mulige antal dødsfald. En beregning viser, at 100 kilo anthrax kan udslette en by på Washingtons størrelse indenfor et område på 300 kvadratkilometer - forudsat, at sporerne spredes rigtigt. Og det kan eventuelt være på en klar, rolig nat eller i morgentimerne med den rette temperatur. En udmærket spredning kan netop foregå med et sportsfly eller et fjernstyret dronefly. Dødstallene vil være mellem én og tre millioner mennesker.

I Tokyo gik sektens anthrax-projekt dog også galt. De nåede heller ikke denne gang at blive dygtige nok. Gennem fire dage strømmede ellers en giftig damp ned fra toppen af Aum-sektens høje bygning. Beboere begyndte at klage over en rædselsfuld lugt i deres kvarter. Mindre fugle døde. Naboer mistede appetitten. Nogle folk, som havde oplevet Den anden Verdenskrig, mente, at lugten mindede om brændt menneskekød.

Aum-sekten slog det mislykkede terrorangreb hen. Shoko Asahara forklarede pressen, at det blot var en rituel afbrænding af sojabønner, olie og parfume for at "rense" bygningen.

Men historien om Shoko Asahara viser, at når terrorister bliver dygtige nok, er kemisk og biologiske terror dødsens farlig:

Mange kemikalier
20. marts 1995 kom gennembruddet nemlig for Shoko Asaharas kult: Han forgiftede Tokyos undergrund med nervegiften sarin, og sektens ?succes? blev som omtalt kronet med 11 døde og 5.000 indlæggelser. Forfatterne til en bog om kulten, David E. Kaplan og Andrew Marshall, fortæller, at kulten ikke blev bremset af regler for indkøb.

- Som verdens anden største økonomi kunne Japan tilbyde et ekstraordinært stort udbud af kemikalier, skriver forfatterne.

Da kultens bygninger blev stormet af politiet bugnede lagerbygningerne med ingredienser til biologisk og kemisk terror. Beholdere med flere hundrede tons af kemikalier indkøbt af
dækselskabet Bell Epoch stod klar til nye angreb.

Truslen fra kemisk og biologisk terror begyndte endelig at blive taget alvorligt.

Men det sande omfang af truslerne er slet ikke gået op for verden endnu, påpeger amerikanske eksperter.

Forsvaret ønsker sensorer
På Hærens Ingeniør og ABC-skole i Farum i Danmark konstaterer kaptajn Jens-Vilhelm Jensen og orlogskaptajn Henning Grevelund, at selv om en soldat tager en ABC-helbeskyttelsesdragt på, så skal man vide, at angrebet kommer - og helst trække i dragten før da, hvis det overhovedet skal have nogen virkning.

Dragten er så tæt, at man driver af sved efter få minutter. Og tager man først dragten på efter et angreb, er det allerede for sent, for da kan giften eller bakterierne allerede være krøbet ind i kroppen. Selv vaccinationer mod anthrax skal man helst begynde på tre uger inden et angreb. I øjeblikket har Forsvaret dog ingen sensorer, som kan advare mod biologiske angreb i Danmark.

Til gengæld kan man blandt andet med såkaldt sporepapir afsløre kemiske angreb med eksempelvis nerve- eller blistergasser. Giftige kemiske dampe kan Forsvaret tillige afsløre med mekanisk udstyr. Men gælder det et biologisk angreb, er der i øjeblikket kun et landsdækkende meldesystem at forlade sig på.

- Sensorer til at varsle biologiske angreb er et stort ønske for os. I øjeblikket er det kun briterne og amerikanerne, der råder over sensorer. Og i forskellige laboratorier arbejder man nu på højtryk for lave nemmere og mere anvendelige sensorer. Vi håber på, at de kommer på markedet i løbet af tre til fire år, fortæller orlogskaptajn Henning Grevelund.

Seneste eksempler
Det er vigtigt med sensorer, for selv om risikoen for angreb i Danmark i øjeblikket ser ud til at være minimal, så kan terrorchokket i udlandet komme når som helst.

Det viste en episode i 1998: Umiddelbart efter, at en genopblussen af Golfkrigen blev afblæst, kom anthrax pludselig på verdens forsider:

Storbritanniens regering udstedte 18. marts 1998 en advarsel til sikkerhedspersonalet i britiske havne- og lufthavne om at være på vagt overfor smugling af anthraxvåben, som kunne komme ind i landet i uskyldigt udseende sprit-, kosmetik- og lightervæskeflasker. Faren var, forlød det, at Iraks diktator, Saddam Hussein, skulle have lagt an til angreb på Storbritannien med anthrax-bakteriesporen. Indenrigsminister Jack Straw understregede, at der endnu ikke var gjort forsøg på at udføre truslen fra Iraks side. Og Bagdad betegnede rutinemæssigt rygterne som latterlige.

"Almindelige borgere"
Specielt amerikanerne er på vagt, og i USA er truslen om kemisk og biologisk terror fra egne borgere nærliggende. Der er blandt andet flere stærkt højreorienterede grupper med fjendebilleder alle vegne.

Udad til er de "almindelige borgere", men de amerikanske efterretningsvæsener arbejder nu på højtryk for at trænge under overfladen og afsløre de planer, som gang på gang bobler op i disse år. I februar 1998, for eksempel, var to borgere med amerikansk pas og gode uddannelser som mikrobiologer i kikkerten.

I spillebyen Las Vegas anholdt politiet de to mikrobiologer, som blev mistænkt for at planlægge terrorangreb i USA med de dødbringende, biologiske giftvåben.

Den ene af de to, Larry Wayne Harris, har tæt tilknytning til Aryan Nations. Det er en racistisk og ekstremt højreorienteret organisation, hvis medlemmer tidligere har været involverede i drab, røverier og bombeangreb. Formentlig ville mikrobiologerne fremstille anthrax - det havde de i hvertfald fortalt andre.

Både Larry Wayne Harris, og den anden anholdte mikrobiolog, William Job Leavitt, har ikke forsøgt at benægte interessen i biologisk krigsførelse, men de hævder fortsat, at de alene var
interesserede i at udvikle en vaccine, som kunne beskytte nationen mod eventuelle irakiske angreb med anthrax.

Forklaringen kunne umiddelbart lyde som om den var i orden.

Fremstilling af vacciner kræver næsten de samme ting og udstyr, som skal bruges til at lave dødbringende våben. Og netop derfor kan ethvert vaccinelaboratorium hurtigt omdannes til et ekstremt farligt, militært anlæg til spredning af sygdomme, gifte og bakterier.

Og så er der lige en detalje: Aryan Nations har tidligere prøvet at skaffe biologiske våben: I maj 1995 stjal Larry Wayne Harris fra Aryan Nations nemlig byldepestbakterier fra et laboratorium i Maryland. Han blev arresteret inden han brugte bakterierne.

USA i front
USA fører ikke uden grund an i kampen mod kemisk og biologisk terror. Sidste år blev et årelangt studie i emnet afsluttet, og de to hovedkræfter, tidligere viceforsvarsminister, Joseph Nye, og tidligere CIA-direktør, James Woolsey, anbefalede, at terror med masseødelæggelsesvåben burde have højeste prioritet i USA's nationale sikkerhedspolitik. De to sikkerhedsfolk er overbeviste om, at teknologien pludselig lykkes for folk, som er rede til at bruge det. Og USA samler nu alle de informationer og efterretninger, de kan komme i nærheden af. Listen er lang over specielt højreorienteret planlægning af kemisk og biologisk terrorisme i USA. Her blot to eksempler mere:

I marts 1995 blev to medlemmer fra gruppen Minnesotas Patriotiske Råd dømt for at planlægge mord på to politiagenter med biogiften ricin.
Den 22. april 1985 konfiskerede Forbundspolitiet FBI 135 liter cyankalium fra den neonazistiske gruppe The Covenant, The Sword And The Arm Of The Lord. Det skete efter, at
politiet stormede folk fra gruppen i Ozark bjergene i Arkansas. Gruppen havde angiveligt planlagt at bruge den store mængde cyankalium til at forgifte vandforsyningen i Washington
DC for at ramme den amerikanske regering indirekte.

Gå indenfor!
Eksperterne forsker selvfølgelig i vacciner og behandlinger efter angreb med dødbringende kemi og biologi. Men ét element gør, at truslen uagtet kommende fremskridt stadig vil være fremtidens terrortrussel: Vira og andre biologiske våben kan genmanipuleres, så nye behandlinger bliver totalt virkningsløse fordi forskerne kommer håbløst bagud.

Jo mere avancerede våbenprogrammerne bliver - des sværere bliver det altså at kæmpe mod den nye terror.

Forsvaret har forberedt sig så godt man kunne på et biologisk eller kemisk angreb - inden for rammerne af forsvarsforligets bevillinger. Men når det kommer til civilbefolkningen under biologisk eller kemisk terror, er der ingen beskyttelsesdragter klar i Danmark. Der gælder i øjeblikket stort set kun ét godt råd:

Gå indenfor!


Tre eksempler på kemiske og biologiske kampstoffer:

  • Anthrax: Anthrax-bakteriesporen kan med de rigtige vindforhold, temperatur og teknologi spredes eventuelt fra fly over byer og koste mange døde. I modsætning til angreb med atomvåben vil bygninger stadig være brugbare efter et angreb med anthrax, men sporen kan ligge i jorden i flere tiår, og stadig være farlig. Til terror er anthrax ideel.

    Videnskabsmænd har lavet mange beregninger på tabstal. Her er blot tre af dem: Blot 100 kilo anthrax kan udslette en by på Washingtons størrelse indenfor et område på 300 kvadratkilometer - forudsat, at anthrax-sporerne spredes rigtigt - evt. på en klar, rolig nat eller i morgentimerne. Dødstallene vil være mellem én og tre millioner mennesker. Sprayet ud over en by på størrelse med Omaha, vil anthrax dræbe op mod 2,5 mio. mennesker. En anden beregning viser, at 50 kilo anthrax (B. anthracis-sporer) sprayet ud fra et fly over en by med en halv million mennesker vil kræve 220.000 dødsofre. Der er heldigvis få praktiske erfaringer. Men da en mindre beholder i en militær fabrik eksploderede ved et uheld i 1979 i den russiske by Jekaterinburg, blev en sky anthrax spredt. 96 mennesker blev berørt af skyen, og 67 døde..!

  • Botulinum: Botulinum toksin - også kaldet pølsegift - er en bakteriegift. Når den spises, drikkes eller inhaleres blokerer den nervesystemet og dermed åndedrættet. Botulinum er noget af det giftigste, som videnskaben kender. Det er 100.000 gange giftigere end nervegiften sarin, som blev brugt i 1995 under terrorangrebet i Tokyos undergrundsbane. Botulinum kan blandt andet forgifte drikkevand og madvarer.

  • Ricin: Er en kemisk gift, som i koncentrerede opløsninger er meget dødbringende. Irak forsøgte i 1989 at bygge våben til at sprede ricin i atmosfæren, men forsøgene lykkedes ikke. Ricin blev i 1970erne berømt, da det sovjetiske efterretningsvæsen KGB udstyrede bulgarske agenter med en paraply, der diskret kunne affyre ricin-kugler mod ofre, som blot mærkede et stik. Eksempelvis afhopperen Georki Markov, som blev dræbt i London med en ricinkugle affyret fra en paraply.

Andre eksempler på kemiske og biologiske våben:

  • Nervegasser: Dødsårsagen ved indånding af dampformige nervegasser er lammelse af åndedrættet og kramper i vejrtrækningsmusklerne. Døden kommer fra minutter til timer efter et angreb.

  • Blistergasser: Udvikler blærer med lysgulligt indhold. Blandt blistergasserne er sennepsgasser, som giver blodig diarre, opkastning og evt. chok. Der er ingen medicinske forebyggelsesmetoder.

  • Kvælegasser: Giver voldsomme lungeproblemer. Kun en velbeskyttende ABC-maske kan give beskyttelse mod kvælegasser. Hvis offeret overlever et angreb, er behandlingen blandt andet antibiotika og store mængder ilt.

  • Blodgifte: Angriber især centralnervesystemet og livsvigtige centre i hjernen. Åndedrættet bremses, og efter få minutter kollapser blodkredsløbet.

  • Pestbakterier og koppevirus: Har førhen ved epidemier kostet tusindvis af døde. Til våbenbrug er videnskabsmændenes store bekymring nu, at selv om man måske kan etablere et beredskab over for den slags sygdomme, så betyder genteknologien, at vira kan manipuleres, så man står helt uforberedt overfor store og nye, dødbringende epidemier.

Keld Broksø er journalist og forfatter. Han har netop udgivet sin anden spændingsroman "Rovdrift" om udvikling af biologiske terrorvåben i den lille, borgerkrigshærgede vestafrikanske stat Liberia, hvor en dansk læge bliver involveret i terrorplaner i USA.

"Rovdrift" er udkommet på forlaget Forum.